Her er Danmarks bedste brugte biler

Snyd krisen: Der er buler af penge at spare, hvis du køber brugt bil - her har du 15 gode tip

Fiat Panda er en praktisk, rummelig lille bil, hvor pladsen er udnyttet optimalt. Måske den bedst byggede Fiat nogensinde. Reservedelspriserne er under middel.
Fiat Panda er en praktisk, rummelig lille bil, hvor pladsen er udnyttet optimalt. Måske den bedst byggede Fiat nogensinde. Reservedelspriserne er under middel.

Der er flere argumenter for at købe en brugt bil frem for punge ud til en spritny model. Det handler om at spare penge – mange penge.

Kan man leve med ikke at få de seneste teknologier og nyeste sikkerhedssystemer, er den indlysende fordel ved brugtkøb er, at købsprisen er lavere. Men samtidig holder en brugt bil værdien bedre end en helt ny bil gør. En bil taber nemlig enormt i værdi i de første tre år af sin levetid.

Brugt bil - kend dine rettigheder

Professionel vurdering
Der er op mod 65.000 brugte biler til salg lige i øjeblikket på den største handelsplads for brugte biler på nettet lige nu. Det gør det nemt at finde den helt rigtige model og variant, og det betyder også, at du står godt i forhold til at prutte om prisen.

LÆS også: Brugt for 50.000

Ekstra Bladet Biler har i samarbejde med Bilbasen.dk samlet de allerbedste brugtbilkøb netop nu.

De 15 biler er fordelt på fem forskellige klasser og tre forskellige aldre. Så uanset hvilken bil du er interesseret i og hvilket budget du kan boltre dig i, burde det være muligt at finde netop din næste bil her på siderne.

Brugt Audi A6 - ik' så ringe endda

Bilerne er vurderet ud fra gensalgsværdi, driftsomkostninger og hvad reservedelene koster, men også ud fra design, anvendelighed og køreegenskaber.

DE SMÅ

Suzuki Swift

Op til tre år

Pris: ca. 80.000

Værditab tre år efter køb: ca. 36.000

Bilbasen.dk mener: Swift er en underholdende lille bil, der kan holde til at blive brugt. Gå efter 5-dørsmodellen med ESC. Reservedelspriserne er middel.

Fiat Panda

Tre til fem år

Pris: ca. 60.000

Værditab tre år efter køb: ca. 27.000

Bilbasen.dk mener: Panda er en praktisk, rummelig lille bil, hvor pladsen er udnyttet optimalt. Måske den bedst byggede Fiat nogensinde. Reservedelspriserne er under middel.

Peugeot 206

Fem til syv år

Pris: ca. 50.000

Værditab tre år efter køb: ca. 20.000

Bilbasen.dk mener: Rekordlave reservedelspriser. Billig at holde kørende og faktisk en god brugtbil. Ser stadig godt ud på trods af alderen – stationcar-versionen er værd at gå efter.

DE LIDT STØRRE

Skoda Fabia

Op til tre år

Pris: ca. 110.000

Værditab tre år efter køb: ca. 41.000

Bilbasen.dk mener: Tæt på at være undersøgelsens bedste bil. Skruet godt sammen, populær og velkørende. Måske lidt kedelig. Reservedelspriserne er under middel.

VW Polo

Fem til syv år

Pris: ca. 80.000

Værditab tre år efter køb: ca. 32.000

Bilbasen.dk mener: Fjerde generation Polo kom på markedet i 2001. En solidt bygget VW-konstruktion. Dyr, men prisfast på brugtmarkedet. Reservedelspriserne er over middel.

Toyota Yaris

Tre til fem år

Pris: ca. 100.000

Værditab tre år efter køb: ca. 40.000

Bilbasen.dk mener: En Toyota-klassiker, der oser af kvalitet både i forhold til finish og teknik. Dyr på brugtbilmarkedet, men holder prisen. Reservedelspriserne er under middel.

MELLEMKLASSEN

Ford Focus

Op til tre år

Pris: ca. 140.000

Værditab tre år efter køb: ca. 60.000

Bilbasen.dk mener: Velkørende og godt udseende mellemklassemodel. Stationcarudgaverne er rasende populære på brugtbilmarkedet, men et stort udbud holder priserne nede. Reservedelspriserne er over middel.

Opel Astra

Tre til fem år

Pris: ca. 80.000

Værditab tre år efter køb: ca. 37.000

Bilbasen.dk mener: En fem år gammel Astra en rigtig god bil. 'Årets Brugtbil' sidste år. Rasende billig i service og reservedele i forhold til klassen.

Toyota Corolla

Fem til syv år

Pris: ca. 70.000

Værditab tre år efter køb: ca. 32.000

Bilbasen.dk mener: Endnu en Toyota-klassiker. Den går nærmest ikke i stykker – heller ikke selv om bilen har mange kilometers kørsel bag sig. Et sikkert brugtbilkøb. Reservedelspriserne er middel.

FAMILIEFLYTTERE

Toyota Verso

Op til tre år

Pris: ca. 170.000

Værditab tre år efter køb: ca. 68.000

Bilbasen.dk mener: 20008 og 2009-modellerne er fint udstyrede, og i 1,8-versionen er syv sæder standard. Skruet godt sammen som de fleste andre Toyota-modeller. Reservedelspriserne er middel.

Ford S-max

Tre til fem år

Pris: ca. 190.000

Værditab tre år efter køb: ca. 76.000

Bilbasen.dk mener: Stor, rummelig og praktisk MPV – endda velkørende. Skruet fornuftigt sammen – og til rimelige priser på brugtmarkedet. Holder prisen godt. Reservedelspriserne er langt over middel.

Citroën Berlingo

Fem til syv år

Pris: ca. 120.000

Værditab tre år efter køb: ca. 50.000

Bilbasen.dk mener: Den praktiske gris. Ikke særlig køn, men uhyre praktisk og rummelig. Reservedelspriserne er middel.

FIRMAKLASSEN

Opel Vectra

Op til tre år

Pris: ca. 140.000

Værditab tre år efter køb: ca. 60.000

Bilbasen.dk mener: Vælg en 2008- eller 2009-model. Her får du mest bil for pengene i klassen. Har et højt udstyrsniveau, men er måske ikke klassens mest inspirerende at køre. Reservedelspriserne er over middel.

Ford Mondeo

Tre til fem år

Pris: ca. 130.000

Værditab tre år efter køb: ca. 60.000

Bilbasen.dk mener: Ford Mondeo er den bedst kørende firmabil til pengene. Den er godt skruet sammen og forholdsvis billig i indkøb. Et godt allround køb. Reservedelspriserne er over middel.

Toyota Avensis

Fem til syv år

Pris: ca. 120.000

Værditab tre år efter køb: ca. 54.000

Bilbasen.dk mener: Toyota laver generelt langtidsholdbare modeller, og den forrige Avensis-generation er ingen undtagelse. Lidt dyrere end konkurrenterne, men mere prisfast. Reservedelspriserne er over middel.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere