Opel Ampera er Årets Bil i Danmark 2012

Vinder titlen på grund af sin revolutionerende hybridteknologi foran den velkørende BMW 1-serie

Formanden for juryen, chefredaktør Mikkel Thomsager fra Bil Magasinet, siger tillykke med det til pressechef Erik Morsing fra Opel Danmark
Formanden for juryen, chefredaktør Mikkel Thomsager fra Bil Magasinet, siger tillykke med det til pressechef Erik Morsing fra Opel Danmark

Motorjournalisterne i Danmark har netop kåret pluginhybriden Opel Ampera som Årets Bil i Danmark 2012. Den nye bilmodel vinder titlen på grund af sin evne til at kombinere det bedste fra elbilerne med en konventionel forbrændingsmotor.

Ampera er primært er en elbil, som man lader op om natten og kører på arbejde i om dagen. På længere ture træder en lille benzinturbomotor automatisk til og lader batteriet op, når der er ikke er mere strøm. Den officielle rækkevidde for ren eldrift er 83 km, hvilket er mere end den gennemsnitlige EU-bilist pendler om dagen.

- Det er usædvanligt at kåre en bil til 590.000 kr. som Årets Bil, for den er jo for dyr til de fleste almindelige familier. Men vi kårer den, fordi den repræsenterer fremtidens teknologi, siger formand for Motorjournalisternes Klub Danmark og chefredaktør for Bil Magasinet, Mikkel Thomsager, der overrakte trofæet til Opel Danmarks repræsentant på FDM Jyllands-ringen, pressechef Erik Morsing.

Opel Ampera koster 325.000 kr. på gaden i Tyskland, men på grund af de høje danske bilafgifter er prisen 590.000 kr. herhjemme - en forskel på 265.000 kr.

Køreglad BMW blev toer
På 2.-pladsen kom den nye BMW 1-serie:

- Personligt stemte jeg på 1-serie som vinder, fordi den er mere økonomisk overkommelig for de fleste af os, og byder på klassisk BMW-køreglæde, men med mere plads end i forgængeren, lyder det fra Mikkel Thomsager.

BMW har i øvrigt så gode leasingpriser, som gør at ingen i praksis køber en BMW.

Årets Bil i Danmark 2012

1. Opel Ampera 131 point

2. BMW 1-serie 88 point

3. Ford Focus 86 point

4. Kia Picanto 78 point

5. Opel Zafira 67 point

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen