Hun kører Bentley

Kristine Zøllner kører en stor gammel Bentley, og som selv gerne hopper i arbejdstøjet og svinger en skruenøgle

Krisitine vil gerne hilse på andre bilejere, der har hang til biler med nogle år på bagen. Og det er ikke for tøser. Tonen kan være rå, neglene sorte, men hun synes, at den hobby lige er noget for hende.
Krisitine vil gerne hilse på andre bilejere, der har hang til biler med nogle år på bagen. Og det er ikke for tøser. Tonen kan være rå, neglene sorte, men hun synes, at den hobby lige er noget for hende.

Lange ben, hotpants, små toppe og hænderne fulde af glittede brochurer. Det er billedet, som mange får på nethinden, når talen falder på kvinder og biludstillinger. Og selvom det er dejligt at være mand i den sammenhæng er det også en stereotyp.

Det stereotype kvindebillede vil arrangørerne af udstillingen, Lungholm Carwalk 2011, gerne gøre op med, så når udstillingen åbner 13. august, vil de besøgende møde kvinder, der har en glødende interesse i biler og mekanik.

Et godt eksempel er Kristiane Zøllner, der kører en stor gammel Bentley, og som selv gerne hopper i arbejdstøjet og svinger en skruenøgle.

Historien om Kristiane Zøllner er, at hun overtog den gamle Bentley S fra 1956 efter sin far, der i sin tid købte køretøjet på Færøerne. Hun læser til agrarøkonom, men siger, at livet er andet end grønne fingre og nærighed.

- De fleste biludstillinger finder en eller anden kendis, som de stiller foran en ny eksotisk sportsvogn, som kvinden ikke aner et klap om, eller nogensinde har kørt. Her på Lungholm Carwalk gør vi det anderledes, og har fundet en kvinde, der både ved noget om bilen, selv kører den og er vild med gamle biler, siger Nicolas Baron de Bertouch-Lehn, der er 7. generation på Lungholm Slot.

Kvinderne skal med
Han står sammen med de lokale bilforhandlere og Lollands Falsters Veteran Klub i spidsen for Lungholm Carwalk 2011, der byder på både nye og gamle biler, samt et stort område, med direkte appel til kvinder.

- Vi vil gerne gøre op med den traditionelle måde at arrangere udstilling på. Som udgangspunkt blander vi nye biler med de gamle klassiske modeller, der netop er med til at give de nye biler den historie, der gør dem interessante, forklarer Nicolas Baron de Bertouch-Lehn.

Arrangørerne forventer mellem 10.000 og 15.000 gæster i weekenden 13-14. august på Lungholm Slot nær Rødby.

De bedste babes fra Geneve Motor Show