En M3 tilsat kulfiber, der i virkeligheden er som sidste års M3 GTS, bare med fire døre og alt det luksusudstyr du ellers måtte undvære?
Det er den slags vi godt kan gå ind for. Akkurat som GTS har CRT de bedre bremser, den opgraderede V8 og den mere hårdtpumpede undervogn. Men du får altså også fire døre, stereoanlæg og navigation.
BMW bruger M3 CRT til at vise deres nye kulfiber-teknologi, et materiale der er benyttet til forsæderne samt motorhjelmen, der er lige så stærk som en motorhjelm i stål, men kun vejer en fjerdedel.
Akkurat som M3 GTS er der lyddæmpere i titanium, mindre lyddæmpning - samt lettere bremsekalibre, hvilket nok ikke gør den store forskel.
De 450 hk fra V8’eren sendes til baghjulene via BMWs 7-trins M-DCT transmission.
Læg det hele sammen og du har en bil, du kan misbruge på racerbanen hver søndag, og køre ungerne til skole i hver mandag. Men du skal skynde dig. Der bliver kun fremstillet 67 eksemplarer, alle i den sølvmetallic du ser her med røde detajler. Prisen? Kendes ikke.
Men den bliver dyr.
Modtag en gratis udgave af Bil Ekspressen, indtast navn og email-adresse i feltet herunder
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.