Bøden forfølger dig

Guide: Se hvad det koster at bryde færdselsloven under bilferien - og husk: Bøden forfølger dig hele vejen hjem

Klik på billedet for at se hele kortet over europæiske trafikbøder.
Klik på billedet for at se hele kortet over europæiske trafikbøder.

Intet kan ødelægge en dag, som følelsen af at have spildt en plovmand på en idiotisk bøde.

Hidtil har ferien været fri for dumme bøder, fordi myndighederne i andre lande har skullet gå gennem et større besvær for at sende regningen til Danmark. Men ikke længere ..

Derfor kan det kun anbefales at passe på – også efter du er kørt over grænsen.

LÆS OGSÅ: Kør uden om østrigske bøder

Det er især værd at bemærke, at der langt de fleste steder er risiko for, at du skal finde pungen frem med det samme, hvis en betjent fanger dig på fersk gerning.

Det er dit ansvar
I de fleste af de europæiske lande, som er vi danskere typisk besøger, kan du nemlig blive bedt om at betale med det samme. Kun i Sverige slipper du for at slippe slanterne omgående.

LÆS OGSÅ: De får en bøde

Og der er altså ingen dårlige undskyldninger om, at du er udlænding og derfor ikke kender reglerne. Du har selv ansvaret for at sætte dig ind i de lokale færdselsregler – ellers kan du lære deres bødetakster at kende på den hårde måde.

LÆS OGSÅ: Her bliver der givet flest p-bøder

Blitzen fanger
For flere år siden aftalte EU-landene, at det skulle være lettere at sende trafikbøder landene imellem inden for unionen.

Det er endnu ikke alle lande, der har gjort det nemt, men efterhånden er de fleste med i samarbejdet.

Dermed kan du sagtens få tilsendt et fint billede fra en fotofælde i Frankrig, når du er trygt hjemme igen fra ferien.

Dog er der et minimumsbeløb på 70 euro – så er din forseelse ikke så slem, kan du være heldig, at myndighederne ser gennem fingre med den.

Disse lande er med: Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Letland, Litauen, Luxembourg, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere