En styrthjelm er naturligvis ikke bare en styrthjelm. Topkørere som Jan Magnussen ifører sig et helt lille teknologisk vidunder, inden de sætter sig bag rattet. Den skal være let, komfortabel — og så skal den naturligvis også se fed ud!
Dét er nemlig noget, som Jan Magnussen går meget op i. Så meget, at han for 10 år siden bad om at få sit helt eget, personlige hjelmdesign. I dette design indgik blandt et ternet mønster og dannebrogsflaget, og trofaste fans vil vide, at disse elementer er gået igen på de hjelme, som Jan har båret gennem tiden.
Se flere billeder af Jan og hans racerbil + en video med Big Mag i en Corvette ZR1 på Nürburgring lige her!
Jan Magnussen har tydeligvis været glad for sit helt eget hjelmdesign - så glad, at han senere giftede sig med designeren, Christina!
Men så skulle der ske noget nyt, og til dette års Le Mans bærer Jan Magnussen således en helt ny hjelm. Igen er det racerkørerens kone, der har stået for designet, der næsten intet har tilfælles med de gamle hjelme. Magnussens fans vil genkende pilen på siden, men ellers er det sorte ’bad ass’-design helt nyt med gule striber, der matcher Jans gule brøl af en Corvette med V8-motor.
- En ny detalje er, at dele af hjelmen er malet med fluorescerende maling, der lyser op i nattemørket, når fotograferne blitzer billeder, hvilket var oplagt at anvende, når nu hjelmen skulle debutere på Le Mans, forklarer Magnussens pressechef, Jan Kaiser.
Jan Magnussen er helt vild med sin nye hjelm — og han er tydeligvis også stadig meget glad for Christina, for hun går i øjeblikket og venter på at føde parrets andet barn
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.