Hvis ikke Batman har fået respekt nok i Gotham Citys mørke gader, så får han det ihvertfald nu.
'The Dark Knight' har nemlig fået en ny Batmobil stillet til rådighed, og denne gang er den også god for miljøet.
Co2 neutral
Bilen er bygget op i ren kulfiber og drevet af en hydrogen brændselscelle. Derfor kan den kalde sig Co2 neutral. Dog har den fået monteret en efterbrænder i bagenden, så Batman stadig kan lave en ordentlig entré foran forbryderbanderne.
Kabinen er bygget op med to sæder i længderetningen, så der også er plads til Robin. Derudover har bilen en radar-jammer, et lasersystem og kroge til at skyde ud.
Kendt bilbygger står bag
Manden bag bilens design hedder Gordon Murray, og netop dét navn vil folk med benzin i blodet kunne nikke genkendende til. Han står nemlig også bag en af nyere tids mest markante superbiler: McLaren F1.
Murray har siden superbilssuccessen brugt en del af sin tid på et bybilsprojekt, og nu kan han altså også kalde sig skaberen af en Batmobil.
Bilen vil være med i det såkaldte 'Batman Live' teater show, som i øjeblikket turnerer i England. Om den også får en plads i den næste film i Batman-serien er dog stadig uvist.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.