BMW med 560 heste klar

BMW har langt om længe løftet sløret for detaljerne i den nye BMW M5

Så er BMW endelig klar til at løfte sløret for den nye topmodel i 5-serien
Så er BMW endelig klar til at løfte sløret for den nye topmodel i 5-serien

Så fik vi endelig billederne af den nye BMW M5, der til september står klar til at dele øretæver ud til biler som Mercedes E 63 AMG. Overraskelser er der imidlertid ikke mange af, da BMW allerede i april præsenterede os for BMW M5 Concept, der visuelt er identisk med den færdige vare.

Det mest interessante er de tekniske detaljer, som BMW har offentliggjort. Vi vidste, at M5 blev udstyret med en 4,4-liters V8-biturbomotor, der er baseret på motoren fra X5 M og X6 M. I M5 yder

motoren 560 hk ved 6.000 o/min, og hele 680 Nm er til stede ved blot 1.500 o/min — og hele vejen op til 5.750 o/min.

Det hele sendes ud til baghjulene via en en 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse, men der verserer rygter om, at M5 på det amerikanske marked vil blive tilbudt med en 6-trins, manuel gearkasse,

ligesom det var tilfældet med den foregående M5.

BMW M5 er udstyret med et launch control-program og skulle med hjælp fra dette nå de første 100 km/t efter 4,4 sekunder, 200 km/t på 13,0 sekunder, og topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/t. Du kan dog bestille din M5 med M en ’Drivers Package’, og så er topfarten pludselig 305 km/t...

Se flere billeder af den vilde BMW M5 her!

Selvom den nye M5 har 10 procent mere motoreffekt og 30 mere drejningsmoment er forbruget reduceret med 30 procent til, ehrm ... 10,1 km/l.

BMW M5 har elektronisk styret undervogn og et aktivt, elektronisk styret spærredifferentiale på bagakslen, der skulle give sublimt greb ud af svingene.

M5 er som den tidligere version også udstyret med et ’M’-program, hvor du kan programmere dine personlige præferencer med hensyn til gearkassens skiftetider, den elektroniske undervogns dæmpning, DSC-systemets indgriben og spærredifferentialets funktion.

BMW M5 introduceres officielt til efteråret i kølvandet på præsentationen ved Frankfurt Motor Show til september.

1 af 3 Med 560 hk er den nye M5 naturligvis kraftigere end den foregående
2 af 3 V10-motoren er erstattet af en V8 med dobbelt turbo
3 af 3 Så er BMW endelig klar til at løfte sløret for den nye topmodel i 5-serien
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere