Guide til solbriller

Sådan beskytter du øjnene mod solens stråler, når du tager ud på vejene

Det er vigtigt, at du ikke udsætter øjnene for lys nedefra eller fra siden. Det undgår du med store solbriller. (Polfoto/corbis)
Det er vigtigt, at du ikke udsætter øjnene for lys nedefra eller fra siden. Det undgår du med store solbriller. (Polfoto/corbis)

Alle bilister med kørekort har forhåbentlig et velfungerende syn. Men selv det bedste syn kan blive træt og sløret, når solen i lang tid har danset på himlen under køreturen.

Derfor er det både for din egen komforts skyld og for trafiksikkerheden, at det kan være rigtig smart at investere i et par velfungerende solbriller.

– Alt, der kan bidrage til, at man ikke bliver blændet, når man kører bil, er en god idé, forklarer øjenlæge Knud Erik Alsbirk, der har forsket i synets indflydelse på trafikulykker.

Husk detaljerne
Han har tidligere undersøgt trafikulykker i Aarhus og omegn, og her var solen en væsentlig faktor i mindst tre af 359 ulykker med personskade.

LÆS OGSÅ: Misfarvede linser kræver mere lys

Alsbirks bedste råd til bilister er at sørge for at køre med polariserede glas i solbrillerne. De sørger for, at de værste blændende stråler bliver filtreret væk, før de når dine øjne.

Ikke kun blændingen er farlig. Kører du med sammenknebne øjne hele tiden, får du trætte øjne og risikerer at overse vigtige detaljer i trafikken.

Vinterbriller
Men lad være med at smide solbrillerne væk, når sommeren slutter.

– Det er en generel misforståelse, at solbriller er noget, man bruger, når vejret er godt, fortæller Bjarne Hansen, der er konsulent i Danmarks Optikerforening.

– Det er mindst lige så vigtigt, når solen står lavt om vinteren, mens du kører til og fra arbejde.

Det er med andre ord vigtigt at iføre sig komfortable solbriller, som kan hjælpe dig sikkert ud på vejene.

Er du heldig, ser du også godt ud samtidig.

Pas på glas der skifter farve
Mange har hverdagsriller med styrke, hvor glasset automatisk skifter farve efter lydniveauet – er solen skarp, bliver brilleglasset automatisk mørkt.

Det lyder smart, men kan være problematisk i trafikken, hvis solen skinner meget.

– Når man kører ind i en tunnel, tager det lidt tid for brillerne at følge med. Så kører man i mørket med mørke glas, fortæller Knud Erik Alsbirk.

– Jeg har mødt flere, der så tager deres briller af i den situation. Og det er jo heller ikke så godt, hvis de ser dårligt.

– En bedre ide er det at anskaffe sig påhæftede solbriller, som kan vippes op og ned efter behov i den aktuelle trafiksituation.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere