DSB troede vinteren var skyld i IC4-vrøvl

Selvom flere politikere har været chokeret over IC4-togenes tilstande, føler DSB ikke, at de har misinformeret politikerne

DSB indrømmer, at de har modtaget defekte IC4-tog, som ikke har levet op til forliget, som de indgik med Ansaldobreda i maj 2009, og nu vil DSB selv reparere dem fremfor at sende dem tilbage til Italien
DSB indrømmer, at de har modtaget defekte IC4-tog, som ikke har levet op til forliget, som de indgik med Ansaldobreda i maj 2009, og nu vil DSB selv reparere dem fremfor at sende dem tilbage til Italien

DSB indrømmer, at de har modtaget defekte IC4-tog, som ikke har levet op til forliget, som de indgik med Ansaldobreda i maj 2009.

Det skriver Ingeniøren på deres site ing.dk.

DSB føler ikke, at de har tilbageholdt information om hvor grelt, det står til med IC4-togene, udtaler direktør i Fjern og Regionaltog i DSB Frank Olesen til Ingeniøren

- Jeg synes, vi meget hurtigt efter den 17. januar konstaterer, at der er nogle kvalitetsproblemer på togene, og allerede i april måned råber vi vagt i gevær lige efter påske, hvor jeg havde været nede ved Ansaldobreda, siger han.

LÆS: IC4 skal bygges om

På spørgsmålet om hvorvidt det er lidt sent at informere politikerne i april, når DSB opdagede problemerne i januar, svarer direktøren:

- Jeg tror, der er flere forhold, der spiller ind. Vi stod den 17. januar med en forholdsvis streng vinter, og det kan godt være, vi har overvurderet virkningerne fra vinteren, men vinteren spiller også ind på vores øvrige materiel, og inden vi får sorteret ud, hvad der er vinter, og hvad der ikke er vinter, så er der gået en måned til halvanden, inden vi kan se, det her er ikke bare vinter, det er noget mere end det.

I går var IC4-togenes fremtid oppe til diskusion i folketingets trafikudvalg. En del af aftalen blev, at DSB's advokater skulle se på muligheden for at DSB river kontrakten med Ansaldobreda i stykker. Men Frank Olesen vil overfor Ingeniøren hverken bekræfte og afkræfte, at kontrakten bliver ophævet.

Ifølge DSB-direktøren kommer togene til den tid, de cirka har aftalt, men ikke i den kvalitet, de skal ifølge kontrakten. Derfor trækker DSB nu i håndbremsen og vil nægte at modtage flere tog, hvis ikke de er kommet op i en ordentlig kvalitet.

Det bliver ifølge direktøren DSBs egne værksteder, som skal rette op på IC4-togenes fejl - og så vil man efterfølgende tage opgøret om pengene med leverandøren Ansaldobredo

Læs mere her

0 kommentarer
Vis kommentarer