Ny luksusbil fra Volvo

Volvo har frigivet en række billeder af en lidt sær konceptbil, som er tiltænkt rige kinesere

Kinesere er ikke det mest langbenede folk i verden - alligevel er det kineserne, der vil have de største biler. I den erkendelse bygger Volvo en særlig luksuøs og stor bil, som skal bygges i Kina og fortrinsvis er tiltænkt rige kinesere og partikammerater med særlige privilegier.

Volvo Concept Universe er en forsmag på en bil, som præsenteres i 2013.

Volvo Concept Universe har en coupe-lignende taglinie, og måler omkring fem meter mellem kofangerne.

Ifølge Volvo, er den nye overvolvo inspireret af det øvrige Volvo-program, fronten af de gamle PV-modeller og siden af S60.

På trods af en exorbitant benplads ved bagsædet beskriver Volvo bilens interiør som "fører orienteret" med mørke og lyse farver i skøn forening.

Volvo afslører i den nuværende situation intet om den teknologi, under kølerhjelmen.

Nye platform
Konceptbilen er baseret på helt ny platform SPA (Scalable Platform Architecture), der i sidste ende vil danne grundlag for alle store og mellemstore Volvo-modeller.

- Når vores næste luksus sedan ankommer i et par år, vil det være blandt de første Volvoer, der er bygget på den nye skala platform. Alle vores store og mellemstore biler vil i sidste ende blive baseret på SPA, sagde Volvo-chef Stefan Jacoby i forbindelse med præsentationen på Shanghai Motorshow.

Hvad synes du om Volvo konceptbil?