Helt ny model fra Subaru

Subaru præsenterer crossover-koncept på den forestående biludstilling i Shanghai

Den nye Subaru "Qashqai" bliver baseret på den næste generation Impreza
Den nye Subaru "Qashqai" bliver baseret på den næste generation Impreza

På Shanghai Motor Show, der åbner dørene den 21 april, præsenterer Subaru XV-konceptbilen, der er en forsmag på en helt ny model.

Der er imidlertid tale om en crossover-model i samme boldgade som Nissan Qashqai, og Subaru beskriver VX Concept som en bil, der har køredynamik som en personbil og fremkommelighed som en SUV takket være det symmetriske firehjulstræk.

Subaru oplyser ikke nogen detaljer om VX Concept, men meget tyder på, at den bliver baseret på næste generation af Impreza, som introduceres i Europa til efteråret.

Subaru VX erstatter ikke nogen eksisterende model, men skal ses som en udvidelse af modelprogrammet. Subaru oplyser ikke, hvornår vi kan forvente en introduktion af den nye model, men et forsigtigt gæt lyder på slutningen af 2012.

TV: Se en autotransporter ødelægge en Corvette!