Tesla S koster en halv million

Den ligner mindst en million, men koster kun det halve, fordi el-biler er fritaget for registreringsafgift. Bestillingerne løber ind ...

Bilen rummer syv passagerer. Under bagklappen er der nemlig monteret to ekstra barnesæder, som vender imod køreretningen, og da motoren ligger under gulvet er der stadig plads til bagage ude under fronthjelmen.

Der er stille omkring Tesla i øjeblikket, men det kan være være stilhed før stormen - om end den tidligst trækker op i slutningen af 2012.

Den nordiske Tesla-importør, der har hjemme i København, kan nemlig allerede nu melde om mere end 40 forudbestillinger på Tesla S i Danmark. I Norge, hvor elbiler ikke bare er fritaget fra registreringsafgift, men også moms, er der forudbestilling på mere end 100 biler. Det er det største antal forudbestillinger i ét land uden for USA.

Den første model fra den lille fabrik, Tesla Roadster, er i produktion året ud, hvor den indstilles. Det sker ikke mindst fordi Lotus, der bygger Tesla i Europa, stopper produktionen af Lotus Elise, som Tesla Roadster teknisk set bygger på.

Den længe ventede model S er dog først klar i sommeren 2012, og da er det i første omgang amerikanske kunder, der kan glæde sig. De første biler ventes ikke til Europa før slutningen af 2012.

Næsten 500 km på en opladning
Den 5-dørs S-model bygger på samme teknik som Roadster, så trods øget vægt går den stadig fra 0-100 km/t på under 5,6 sekunder uanset batteripakke og udstyr. Model S vil kunne fås med flere batteripakker; den største med en rækkevidde på 480 km på én opladning.

Bilen rummer syv passagerer. Under bagklappen er der nemlig monteret to ekstra barnesæder, som vender imod køreretningen, og da motoren ligger under gulvet er der stadig plads til bagage ude under fronthjelmen.

Som Tesla Roadster er Tesla S en ren elbil, og den slags er indtil videre fritaget for registreringsafgift i Danmark. Prisen er endnu ukendt, men overfører man de udmeldte priser i USA til Danmark, bliver prisen i underkante af en halv million kroner på danske nummerplader.

Både i Norge og Danmark må vi dog væbne os med tålmodighed. Den første S-kunde i USA får sin bil i juni 2012, og de første S-modeller ventes ikke til Europa før slutningen af 2012.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere