Big brother vogter

Big Brother: Nyt overvågnings-udstyr sladrer om du kører med overvægt, slidte dæk og uden sele

I et finsk forsøg forsøger man sig med en mobil enhed, som kan flyttes rundt efter behov. Den mobile enhed kan måle fart, afstand mellem biler og identificere bilerne og deres ejere. Samtidig tester den muligheden for at se bilens seler bliver benyttet. Forskerne regner med at teknikken kan tages i brug i løbet af 2013.
I et finsk forsøg forsøger man sig med en mobil enhed, som kan flyttes rundt efter behov. Den mobile enhed kan måle fart, afstand mellem biler og identificere bilerne og deres ejere. Samtidig tester den muligheden for at se bilens seler bliver benyttet. Forskerne regner med at teknikken kan tages i brug i løbet af 2013.

Hvis du går og tror, at du kan gemme dig fra myndighederne i trafikken, kan du godt tro om.

En ny type udstyr med varmefølsomme kameraer, vægtsensorer og automatisk identificering af bilen med RFID-tags kan afsløre en lang række forhold om dig og din bil:

Kameraerne afslører f.eks. om du har sele på, men også om du kører over fuldt optrukne vejstriber, kører for tæt på den forankørende, foretager ulovlige overhalinger eller kører over for rødt.

Ja, systemet kan endda se om dine dæk er nedslidte, om du har du overlæsset bilen eller har glemt at tage selen på.

Adfærdregulerende
- Systemet handler ikke bare om muligheden for at udstikke bøder og klip i kørekortet, men er i langt højere grad en adfærdregulerende teknik, som skal hjælpe føreren til at tænke sig bedre om, siger projektkoordinator Walter Maibach fra PTV Planung Transport Verkehr AG i Stuttgart til Ekstra Bladet.

ASSET-Road har indtil videre etablerer fire test sites rundt om i Europa.

På gaden i 2013
Det største af dem befinder sig på motorvej A8 tæt ved Rosenhein og er et fast, indbygget anlæg.

Forskerne har indbygget vægte i vejen, som kan beregne hvor meget vægt der er på hver enkel aksel på de biler der passerer, måle fart og identificere køretøjet.

- I motorvejsanlægget har ASSET installeret hele pakken: en ny type højeffektive RFID-læsere i asfalten, som sammen med et 3D-kamera kan give en helt præcis identifikation af køretøjerne, som passerer. Infrarøde kameraer i vejsiden sladrer desuden om dæk, bremser og hjullejernes tilstand, fortæller Walther Maibach.

Udviklingen af ASSET blev påbegyndt 1. juli 2008, og afsluttes 31. december 2011. Walter Maibach regner med at systemerne kan tages i brug i løbet af 2013.