TV: Bond-bil til salg for 30 millioner

Den helt enestående Aston Martin DB5, som Sean Connery kørte i to 007-film er sat til salg. Den ventes at indbringe omkring 30 millioner kroner

Verdens måske mest berømte filmbil, Aston Martin DB5, som blandt andet optrådte i filmen Goldfinger, er sat på auktion i London sammen med en masse andre "filmstjerner" fra James Bond-film. Blandt andet en Hiller-helikopter, som blevet fløjet af Pussy Gallore, også i filmen Goldfinger
Verdens måske mest berømte filmbil, Aston Martin DB5, som blandt andet optrådte i filmen Goldfinger, er sat på auktion i London sammen med en masse andre "filmstjerner" fra James Bond-film. Blandt andet en Hiller-helikopter, som blevet fløjet af Pussy Gallore, også i filmen Goldfinger

Den helt enestående Aston Martin DB5, som Sean Connery kørte i filmene Goldfinger og Thunderball sælges efter 41 år i privat eje.

Aston Martin'en er temmelig sikkert verdens mest berømte bil er i dag under hammeren hos auktionshuset RM Auctions i samarbejde med auktionshuset Sotheby’s

Bilen er komplet med alle Q's 00-gadgets, det vil sige maskingeværer indbygget i de forreste positionslys, et hul i taget til katapultsæde, vendbare nummerplader, skudsikkert skjold bag bagruden og de de flænsende knive, som i Goldfinger sprættede siden op på en Ford Mustang på en sweizisk bjergvej.

Den anden blev stjålet
Sporingsudstyr og mulighed for at smide søm eller olie på vejbanen eller udlægge røgslør magter den gamle Aston Martin også. Det hele er som, du kan se på billederne, styret fra knapper i midterarmlænet mellem forsæderne.

LÆS: Brystbombes bil solgt for 17,5 mio.

Bilen er den ene af blot to eksemplarer, som medvirkede i filmene med Sean Connery bag rattet, så køberen får sig både et stykke bilhistorie og et endnu større stykke filmhistorie. Den anden Bond-bil fra filmoptagelserne blev stjålet fra en flyhangar i Florida i 1997 og er ikke siden dukket op.

Købt for 12.000 dollar
DB5’eren blev oprindeligt lånt ud til EON Productions til optagelserne af de to film, hvorefter den blev sendt tilbage til Aston Martin fabrikken. En amerikansk ejer af en radiostation i Philadelphia, Jerry Lee overtalte fabrikken til at sælge bilen til ham i 1969 – for sølle 12.000 dollars, hvormed han blev den hidtil første og eneste ejer ud over fabrikken. Han har haft bilen siden, men den har sjældent været set de seneste 40 år.

Sælgeren vil bruge det anselige beløb, som Bond-bilen sikkert indbringer, til international velgørenhed, især forebyggelse af kriminalitet blandt fattige.

Aston Martin'en ventes at indbringe over 30 mio. kr.

Pussy-helikopter
Den noble engelske bil er ikke den eneste filmberømthed i dagens auktion:

Figuren Pussy Galores Hiller UH-12 E4 helikopter er også til salg ligesom en Jaguar XKR som skurken Zao kørte i en dramatisk biljagt på Island mod Pierce Brosnan i filmen Die Another Day.

Jaguaren er en af otte, som blev brugt i filmen, hvoraf de fire var helt almindelige biler med kosmetiske ændringer. Den Jaguar, der er til salg er mere speciel og blev bygget på et chassis fra en firehjulstrækker og udstyret med et våben-system.

En sjælden Lamborghini Islero GTS, som blev kørt af Roger Moore i filmen "Manden der jagtede sig selv" kommer også under hammeren.