TV: Første prøvetur i Kia Venga

Ny mini-MPV: Kia Venga ligner en kuglerund og bitte-lille bil, men den er større, når man kommer tæt på

Førerpladsen virker stram og rodet på samme tid, men der er også en del udstyr, og så passer det fint med stilen fra Kia cee’d. (Foto: Thomas André)
Førerpladsen virker stram og rodet på samme tid, men der er også en del udstyr, og så passer det fint med stilen fra Kia cee’d. (Foto: Thomas André)

Ved første øjekast ligner Kia Venga de biler, der slås om at være Danmarks billigste til under 100.000. Men det er et optisk bedrag. Den har bare samme form.

Kugleformen er nemlig den geometriske form, der giver det største rummål til det mindste areal. I virkeligheden er den lige så stor som en Citroën C3 og Opel Meriva, og så koster den meget mindre.

Bil nummer to i Kias række af europæisk designede, udviklede og byggede biler hedder Venga. Lige som bil nummer ét i rækken, Cee’d, er den tegnet og udviklet i Tyskland og bygges i Tjekkiet.

Og lige som Cee’d sparker den sig rent prismæssigt ind under konkurrenterne uden at gå på kompromis med hverken udstyr eller præstationer.

Det er kendsgerningerne på papiret.

Stram, stram og stram
Den føles også som en Cee’d. Bortset fra, at der er 10-20 centimeters frihed over hovedbunden, så er der umiddelbart ikke den store forskel på de to. Venga-fornemmelsen er en stram bil med fin vejfornemmelse i stram stil i hård plast og til det stramme budget.

Prismæssigt sætter den umiddelbare konkurrenter som Opel Meriva, der også er lige på trapperne, og Citroën C3 Picasso til vægs med bred margin på henholdsvis 20- og 30.000 kroner for billigste benzinudgave.

Den er i øvrigt et dejligt naturligt valg til den lille familietransporter. Kvik i accelerationen og uproblematisk at omgås, når den lige får lov at trække fra lidt for få til lidt for mange omdrejninger.

Motorprogrammet er identisk med Cee’ds maskineri med undtagelse af, at 90 dieselheste nu kommer fra en 1,4 CRDI i modsætning til cee’ds 1,6’er.

Om det er et godt alternativ vil tiden vise, men umiddelbart virker den lidt vrangvillig og anstrengt.

Sære sæder
Den skal selvfølgelig have chancen for at få nogle kilometer på klokken, før vi tester den rigtigt, men når en 1,4 benziner virker mere smidig end en turbodiesel i samme størrelse, så er der grund til at løfte øjenbrynet.

For benzineren er 20.000 kroner billigere end dieselen.

Kia har forsøgt sig med et par kendte løsninger for at gøre den trods alt beskedne plads mere fleksibel. Bagsæderne kan foldes ned til vandret med et enkelt greb, så de bliver vandrette i niveau med bagagerumsgulvet.

Men du kan også sænke gulvet med 16 centimeter for at få bedre plads, men så er det pludseligt ikke i niveau med de vandrette sæderygge.

Bagsæderne kan desuden flyttes 16 centimeter frem, men så ramler de imod forsæderyglænene, så benpladsen helt forsvinder, og så kan man jo lige så godt folde dem helt ned.

Det kan virke lidt fjollet, men set hver for sig er der lidt mening med detaljerne.

8-9. maj er der officiel introduktion af Venga i Danmark, men de første biler er allerede komme til landet og kan ses hos forhandlerne

Modelprogram Kia Venga:

1,4 Benzin 90 hk: 179.999,-

1,6 Benzin 125 hk: 199.999,-

1,6 Benzin 125 hk – Aut: 219.999,-

1,4 CRDI 90 hk – 6 gear: 199.999,-

1,6 CRDI 115 hk – 6 gear: 209.999,-

1,6 CRDI 128 hk – 6 gear: 219.999,-

Venga VAN fra 119.999,- plus moms

1 af 6 Man kan næsten ikke forstå, at Venga er over fire meter lang. Bagfra ligner den mest en kuglefisk, men funktionel – det er den. (Foto: Thomas André)
2 af 6 440 liter bagagerum er klassens bedste. Men det forudsætter, at bunden er sænket, og bagsæderne er skubbet helt frem. (Foto: Thomas André)
3 af 6 Der er store lighedstegn med Danmarks billigste bil, Chevrolet Spark, men Venga er meget større – og dobbelt så dyr. (Foto: Thomas André)
4 af 6 Bagsæderne kan skubbes 16 cm frem. Det giver lidt mere bagagerum, men man kan da lige så godt folde ryglænet ned, når det alligevel tager benpladsen fra bagsædepassagererne. (Foto: Thomas André)
5 af 6 Alle Venga-modeller i Danmark får Stop&start-funktion samt en række andre brændstofbesparende funktioner. (Foto: Thomas André)
6 af 6 Førerpladsen virker stram og rodet på samme tid, men der er også en del udstyr, og så passer det fint med stilen fra Kia cee’d. (Foto: Thomas André)
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen