Annonce:
Annonce:

Første test af ny Opel Meriva

Opels nye familiebil er opfindsom, velkørende og billig - konkurrenterne får det svært

Meriva er med 428 cm, 24 cm længere end forgængeren, og er også vokset væsentligt i bredden til 181 cm fra 169 cm. Taget er til gengæld sænket to cm.
Meriva er med 428 cm, 24 cm længere end forgængeren, og er også vokset væsentligt i bredden til 181 cm fra 169 cm. Taget er til gengæld sænket to cm.
Annonce:
Følg Biler


Den forrige Opel Meriva var praktisk på tysk facon. En Opel af den gamle skole. Funktionel som et haveredskab, uanstødeligt fornuftig ... og dræbende kedsommelig.

Under de konventionelle former var Meriva derimod et studie i opfindsomhed med et tre-personers bagsæde, som kunne trylles om til et luksussted for to og en masse fikse aflæggerum.

Meriva er nu syv år gammel - og er for længst glemt af køberne, men den nye skal nok få køberne til at trykke næser op ad Opel-forretningen.

Opel har brugt hele fem år på nyheden - lang tid for en bil anno 2010. Opel ville have en afløser, som var endnu mere opsigtsvækkende end forgængeren.

Meriva ser ud til at stå lavere på vejen og ligner ikke længere noget, som kan blæses omkuld i blæsevejr. Den bølgeformede rudeføring gør Meriva genkendelig på lang afstand.

Annonce:

Stønne-fri indstigning
Og så er der bagdørene, som åbner bagud. Og hvorfor så det?

ifølge Opel ser og føles det mere elegant at stige ud af bilen fra bagsædet. Det er slut med svære støn, når du stiger ud og ind af bilen, fordi det ikke er nødvendigt at vride kroppen, når man skal ind og ud af bilen. Der er noget om snakken.

Lækkert interiør
Merivas interiør har fået et løft på alle områder. Instrumentbordet minder om det, du finder i den store Insignia.

Den høje kørestilling er bibevaret og en elektronisk p-bremse er standardudstyr. Ved at fjerne håndbremsegrebet og gøre midterarmlænet aftageligt, giver det plads til håndtasken, mens man kan montere armlænet mellem bagsæderne.

Gearstangen er løftet frem og op for at give plads til forskelige praktiske dikkedarer mellem sæderne. Heldigvis gør det bare Meriva endnu mere behagelig at betjene.

Annonce:

Bagsæderne har samme funktion som hidtil - og det fungerer helt efter planen. Læg midtersædet ned og skub de to andre sæder ind mod midten og fem cm tilbage. Det giver plads som i en limousine og er langt nemmere at betjene end tidligere.

Bagsæderne lægges i øvrigt ned med et snuptag - fra bagsædet eller bagagerummet.

Otte motorer
Når Meriva bliver introduceret i sensommeren vil du kunne vælge mellem otte motorer. Tre benzinerne, alle på 1,4 liter - en uden turbo med 100 hk og to med turbo og henholdsvis 120 og 140 hk. Indledningsvis bliver der tre dieselmotorer at vælge imellem: to 1,3'ere og en 1,7'er på 75, 90 og 110 hestekræfter. Senere får vi et par endnu stærkere dieselmotorer at se, og mon ikke vi får en lynhurtig OPC-model med omkring 200 hk endnu senere?

Køreegenskaberne har i hvert fald potentiale til mere. Meriva er fornøjeligt letkørt med et dejligt præcist gearskifte og et meget afdæmpet støjniveau. Styretøjet er af en ny type med el og hydraulik i modsætning til forgængerens rent elektriske styretøj.

Annonce:

Motorvejskrydser
Meriva ligner ikke noget, man har lyst til at krydse ned gennem Europa i, men det er den: Meriva imponerer på motorvejen, når det går rigtig stærkt. Ved 200 km/t er Meriva fuldstændig sporstabil. Og på den måde forener Meriva jordnære dagligdags-kunnen med langtursbilens komfort.

Priserne er helt i orden: Billigste version med en 1.4 liters benziner og 100 heste og laveste udstyrsnivau fås for 210.000 kr. Herefter stiger priserne i meget rimelige trin.

Konklusionen på to dages test i Hamborg: Meriva er en umådelig vellykket mini-mpv, som konkurrenterne (f.eks. den nye Kia Venga ) får meget svært ved at hamle op med. Men det vender vi tilbage til på et senere tidspunkt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: