Se den helt nye Audi A8

Den nye Audi A8 er både længere, bredere og lettere end den nuværende model

Topmodellen A8 skal tage kampen op mod S-klasse og 7-serie
Topmodellen A8 skal tage kampen op mod S-klasse og 7-serie

Så har vi endelig fået de første billeder af den nye Audi A8, og den ligner sig selv, mener drengene på Bilenonline.dk .

Faktisk kunne den i en hurtig vending godt gå for at være en A4, bortset fra størrelsen naturligvis.

Klassisk Audi. Men under skallen er tyskerne gået grundigere til værks.

Udstyrsmæssigt er den nye A8 selvfølgelig helt på toppen.

Det roste MMI-system er blevet opdateret, og det kan nu genkende din håndskrift via en lille touch pad.

Ved hjælp af MMI touch kan føreren betjene en lang række funktioner intuitivt – han kan blandt andet angive navigationsdestinationen ved at tegne bogstaverne på touchpad'en.

Nigth Vision Assist kan genkende fodgængere i mørket.

Masser af sikkerhed
Desuden har Audi, i stil med Mercedes, udstyret A8 med et "pre safe system", der kan føle, hvis det er ved at gå galt og bremse bilen op.

Derudover er 8-trins automatgear blevet standard. Motormæssigt starter A8 med to nye V8-maskiner. En benzin FSI (direkte indsprøjtning) på 372 hk og en diesel-V8 med 340 hk.

Senere følger Audi trop med sekscylindrede maskiner samt muligvis en stor W12 med 525 hk.

Motorerne skulle ifølge Audi være op til 20 procent mere sparsommelige end forgængerne.

Avanceret byggeteknik
Selvom den nye A8 både er længere og bredere end forgængeren (514 cm lang) vejer den omtrent det samme.

Det er opnået gennem udbredt brug af aluminium og magnesium.

En lang version vil blive fremvist i 2010, og man venter også på en hybrid, men det bliver senest i slutningen af 2011.

Danmark har som sædvanlig med Audi også en lille finger med i spillet. Bang & Olufsen leverer stadig lydanlæg til den store A8, og man har nu fundet plads til 19 højtalere i kabinen.

Den nye luksuslimousine lander hos forhandlerne i 2. kvartal 2010. Priserner er endnu ukendt

1 af 4 Danmarks bidrag til A8 er de 19 højttalere fra Bang og Olufsen
2 af 4 Hvem taler om downsizing? En stor W12 med 525 hk følger senere på året. Hurra!
3 af 4 A8 kunne til forveksling ligne A4 - en A4 er bare billigere og nemmere at parkere
4 af 4 Topmodellen A8 skal tage kampen op mod S-klasse og 7-serie
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere