Kæmpe crashtest: Toyota skuffer fælt

Bilfabrikkerne bygger sikre biler, men kun fordi de bliver tvunget til det, mener FDM. Toyota Urban Cruiser rammer bunden

Så galt kan det gå for et etableret bilmærke som Toyota: Den nye Urban Cruiser falder igennem på stort set alle punkter.
Så galt kan det gå for et etableret bilmærke som Toyota: Den nye Urban Cruiser falder igennem på stort set alle punkter.

Nye krav fra EuroNCAP afslører, at bilfabrikkerne ene og alene går efter stjernene og sparer på krudtet, der hvor EuroNCAP ikke tjekker sikkerheden.

Og det mere end antyder, at udviklingen af sikkerhed i biler næppe havde været så god, hvis ikke myndighederne havde tvunget dem til orden.

EuroNCAP seneste test omfatter 15 nye biler, fra den lille Chevrolet Spark til den store Mercedes E-klass Mercedes E-klasse kunne være bedre

. Og resultatet er klokkeklart:

Opel Astra klarer sig bedst, mens - Toyota urban Cruiser ender som nummer sjok.

Kikser pæletest
- De gør det, der skal til, og ikke en dyt mere. De skal holdes i ørerne, fortæller Leif Nielsen, som er den danske EuroNCAP-repræsentant.

Samtlige biler i den nye test klarer sig skidt i den udvidede pæletest, og det skyldes, at bilfabrikkerne indtil videre kun har set på de skader, som pæle-ulykken giver i hovedet.

- Kendte mærker kan ikke bare regne med, at den hellige grav er velforvaret, siger Leif Nielsen.

- Toyotaen klarer sig elendigt og må nøjes med tre sølle stjerner. Gardin-airbaggen fungerede ikke, og i pæletesten fald den helt igennem.

- En knæairbag gjorde heller ikke sit arbejde godt nok, og den stakkels forgænger-dummy blev alt for hårdt kvæstet. Og i frontal-testen fik den kun et jævn resultat, siger Leif Nielsen.

Citroen klarer skærene og får fem stjerner

Chevrolet Spark er godkendt, men mangler ESP

VW Scirocco: airbag'en fejler

Peugeot 308CC: Cabrioletter er også sikre

Citroen DS3 fik fem stjerner, men er svag i piskesmældstesten

Plus til Chevrolet
På trods af at Euro-NCAP's skærpet pæletest viser, at de har taget bilproducenterne med bukserne nede, så klarer den mellemstore Opel-nyhed sig faktisk rigtig godt: Astra opnåede samlet set det bedste resultat.

Og så er der plads til endnu en positiv overraskelse ovenpå den triste nyhed om Urban Cruiser.

Opel Astra: så bliver det ikke bedre i denne omgang

Citroen C4 Picasso ligger lunt til

Mercedes GLK burde være bedre

Mazda3 får fem karakter, men er farlig i pæletesten

Peugeot 308 får topkarakter med pil ned

Peugeot 5008 klarer skærene, men er hård ved fodgængeren

BMW X1 er nummer to efter Opel Astra

Chevrolet Cruze overrasker positivt med deres Cruze, som hører til i Golf-klassen.

- Flot gjort, af Chevrolet, som vi ellers før har uddelt en serie øretæver til, siger Leif Nielsen.

De andre fabrikker kan ikke finde ud af at lave whiplash-sikre sæder eller sikre mod sidekollision, siger Leif Nielsen.

Problemerne skyldes, at værdierne fra kroppen fra nu af også tæller med i stjernevurderingen. Og det har bilfabrikkerne ikke forberedt sig på.





Har du hørt om det nye EKSTRA BLADET MOTOR? Det er gratis, og udkommer til din mailboks

Meld dig til og deltag i konkurrencen om en helt ny Citroën C1.


Resultat
Sådan klarede bilerne samlet testen med 100 som top:
1. Opel Astra 81
2. BMW X1 80
3. Chevrolet Cruze 79
4. Mercedes E-klasse 79
5. Peugeot 5008 77
6. Citroën C4 Picasso 77
7. Mercedes GLK 77
8. Mazda 3 77
9. Peugeot 308 76
10. VW Scirocco 76
11. Citroën DS3 73
12. Peugeot 308CC 72
13. Citroën C5 69
14. Toyota Urban Cruiser 62

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere