Ny Enzo fra Ferrari

Ferrari er i fuld gang med at udvikle arvtageren for den vilde Enzo, og der bliver tale om en af de vildeste fra Ferrari nogensinde

Ny Enzo? Hvis det sker, bliver der tale om den vildeste Ferrari nogensinde
Ny Enzo? Hvis det sker, bliver der tale om den vildeste Ferrari nogensinde

Fans af den stejlende hingst kan godt få mundvandet på gled, for der kommer snart en virkelig fuldblodshingst fra Maranello.

Ifølge engelske Autoexpress, der har vist computermanipulerede billeder på deres hjemmeside, arbejder Ferrari med en at ramme en vægt på kun 1.000 kilo for den kommende F70.

Hvis italienerne kan stramme bæltet så meget, kommer Bugatti Veyron til at ligne en russisk kuglestøder, så snart vejen drejer, mener vores venner på bilenonline.dk.

Det er samtidig hele 336 kilo lettere end en Enzo.
Den dramatiske kur skal gennemføres med udbredt brug af kulfiber samt med et minimalistisk og racerinspireret interiør.

Motormæssigt går Ferrari fra V12 ned til en V8'er med biturbo – men den beholder de samme 660 hestekræfter.
Det skulle skyde F70 afsted til 100 km/t på omkring tre sekunder og til en topfart på 370 km/t.

Både vægt og antallet af hestekræfter minder i øvrigt meget om den legendariske McLaren F1.

Produktionen vil formentlig blive begrænset til 399 biler, og hvis du er så heldig at have ekstremt mange penge, skal du som altid først udvælges af Ferrari, før dit køb går igennem.
F70 får premiere i 2012.

Har du hørt om det nye EKSTRA BLADET MOTOR? Det er gratis, og udkommer til din mailboks

Meld dig til og deltag i konkurrencen om en helt ny Citroën C1.

1 af 2 Ferrari skal også spare på brændstoffet, så derfor bliver V12'eren droppet til fordel for en lige så stærk V8'er
2 af 2 Ny Enzo? Hvis det sker, bliver der tale om den vildeste Ferrari nogensinde
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere