Passat, Mondeo eller Insignia - hvad er bedst?

Stortest mellem tre sværvægtere: de tre økologiske familiefirmabiler er vidt forskellige

Passat er interessant nok den billigste i selskabet. Og den Anders Berner bedst kan lide
Passat er interessant nok den billigste i selskabet. Og den Anders Berner bedst kan lide

Første mand på månen, 100 meter på 10 sekunder, en sort verdensmester i Formel 1 - eller som USA’s præsident for den sags skyld.

Vi elsker at bryde magiske grænser, så vi kan komme om på den anden side af barrieren og møde tomheden, der kun langsomt spænder sig op til næste magiske grænse.

I disse år er vi vidner til endnu et magisk grænse-brud, som ikke er nær så markant som de ovennævnte, men som ikke desto mindre er en milepæl for bilindustrien.

20 km på literen for en rummelig familiebil, som oven i købet har taget rundt regnet et halvt ton på siden oliekrisen i 1973, hvor det for alvor blev interessant at køre langt på literen.

Læs om VW Passat
Læs om Opel Insignia
Læs om Ford Mondeo

Billig status
Vi har testet tre stationcars, som alle kan gøre det med lidt hjælp fra føreren – og samtidigt levere en solid køreoplevelse, når det bliver nødvendigt at trampe på højre pedal.

På papiret er VW Passat med 1,6-liters TDI-motor og 105 hk feltets mest økologiske med et snit på 22,2 km på literen og en CO2-udledning på kun 119 gram per kørt km.

At den så også er testens billigste bil til den laveste grønne afgift chokerer ligefrem. VW Passat er ikke just kendt som en billig bil.

Mondeo og Insignia med hver sin 2,0 turbodiesel klarer begge 19,2 km på literen, men Ford’en bliver efterladt i støvet sammen med VW’en, når det kommer til præstationer og festlige køreegenskaber.

Giver sig selv
Umiddelbart ser det nemt ud: Statussymbolet Passat er billigst og mest snusfornuftig, smukke Insignia med alle sine kræfter og dynamiske køreegenskaber den sjoveste og store Mondeo med sin gamle PSA-maskine, støjsvage kabine og luftige rumfornemmelse det mest konservative valg.

Tallene taler for sig selv, og skal man vælge for miljøet, bliver det Passat, der render med laurbærrene, skal hele familien tages med på råd, bliver det rummelige Mondeo, der vinder.

Men skal far vælge med drengerøven i behold, så er Insignia kørt med hele puljen længe før, de andre får sat sig til bordet.

1 af 2 
2 af 2 Passat er interessant nok den billigste i selskabet. Og den Anders Berner bedst kan lide
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere