Bilsalget er eksploderet

Salget af nye biler steg med knap 31 procent i forhold til sidste år

Minibilerne sælger godt, men det er ikke det samme som at de øvrige klasser sælger dårligt. Nissan Qashqai +2 er den bedst sælgende bil i MPV-klassen lige nu
Minibilerne sælger godt, men det er ikke det samme som at de øvrige klasser sælger dårligt. Nissan Qashqai +2 er den bedst sælgende bil i MPV-klassen lige nu

Både i 2011 og 2012 satte salget af nye personbiler rekord, og nu kan vi konstatere, at salget i 2013 efter fire måneder ligger 9,2 procent højere end samme periode sidste år.

Den klasse der trækker læsset er stadigvæk de helt små biler - VW Up, Skoda Citigo og Toyota Aygo, der har solgt næsten 10.000 biler alene i april måned - og udgør 63 procent af det samlede bilsalg.

Den lille mellemklasse - altså der hvor VW Golf og Ford Focus befinder sig, solgte små 3.000 biler, og i alt blev der solgt små 16.000 biler i april måned - et meget stort antal, fortæller direktøren for De Danske Bilimoportører, Bent Mikkelsen:

- Nye produkter (altså biler, red.), og et stærkt forbrugerfokus på brændstoføkonomi gør simpelthen, at vi nu ser at danskerne i langt højere grad end tidligere investerer sig til en moderne løsning på deres transportbehov.

Du kan se alle opturene og nedturene for samtlige bilmodeller solg i april måned i dette dokument.

Vinderbil nummer et er VW Up, som er gået 270 procent frem i forhold til april sidste år. Up'en er solgt i 1451 eksemplarer.

Den lille mellemklasse - altså Golf-klassen er også gået frem fra 2.245 til 2.937 solgte biler. Den større mellemklasse - den vi normalt kalder firmabilerne hvor Toyota Avensis fører, er der solgt 1.242 solgte biler mod 1.221 sidste år.

MPV-segmentet, som anføres af Nissan Qashqai +2 er til gengæld gået lidt tilbage fra 1014 til 855 biler.

Firmabiler på vej frem
Det er fortsat de private købere, der trækker den største del af fremgangen, men også erhvervslivet er ved at komme godt med.

- Vi oplever, at de private købere er meget opsatte på at gå sommeren i møde med en ny bil, men i modsætning til for et par måneder siden, er der nu også tale om en betydelig vækst i salget til erhvervsvirksomheder. Erhvervssalget i april steg med tocifrede rater sammenlignet med samme måned sidste år, og det er et stærkt signal om, at også denne del af markedet er på vej frem, siger Bent Mikkelsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer