Ny Volvo skal kapre Audi- og BMW-kunder

Så har Volvo offentliggjort de første billeder af den næste generation S60. Den nye svensker vil nu for alvor i kødet på BMW- og Audi-kunder.

Produktionsudgaven er knap så dramatisk som den oprindelige konceptbil, der blev præsenteret på Detroit-messen i januar (se billede).

Ikke desto mindre er der tale om en ny Volvo, der bryder med den traditionelle opfattelse af svenskermærket. Et elegant udseende med sexede kurver og linier à la Audi A5 afløser det vante og robuste S60-design.

Den nye model virker mere kompakt end forgængeren, og S60 indtræder nu i klassen af prestige-firmabiler som BMW 3-serie og Audi A4 – og for så vidt også Lexus IS og Mercedes C-klasse.

Endnu har vi kun fået lov at se to billeder af den nye svensker, og kabinen må vi vente med at se til bilen præsenteres på Genève-messen til marts. I galleriet øverst har vi dog lagt et billede af interiøret i konceptbilen, hvilket giver en idé om indretningen.

Af tekniske innovationer vil være en videreudviklet udgave af et avanceret system som forudser kollisioner og bremser bilen helt ned fra hastigheder op til 30 km/t.

Samme system findes i SUV’en XC60, men i den nye S60 skulle systemet fungere ved endnu højere hastighed.

Motorprogrammet gæstes af helt nye medlemmer, bl.a. en 1,6-liters turbo med direkte benzinindsprøjtning og op til 180 hk.

Den oprindelige artikel fra bilenonline kan du se her.

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere