Død over Golf

Så skete det. Volkswagen lukker ned for produktionen af den første Golf, blot 35 år efter lanceringen ...

I Sydafrika har du indtil i dag kunnet lease en Golf 1 for 750 kr. om måneden. Det er slut nu, hvor en nyere CityGolf er på vej til afrikanerne
I Sydafrika har du indtil i dag kunnet lease en Golf 1 for 750 kr. om måneden. Det er slut nu, hvor en nyere CityGolf er på vej til afrikanerne

Der er næppe mange tilbage herhjemme, men i Sydafrika kan man stadig købe et helt nyt eksemplar af Golf Mk I. Men ikke så meget længere, dog, for nu har tyskerne valgt at indstille produktionen af den kantede tysker. Og så endda på bilens 35-års fødselsdag.

Under navnet Citi-Golf har den første Golf været holdt i live på Volkswagens sydafrikanske fabrik siden 1978, og bortset fra moderne lak og detaljer ligner den sig selv.

Kabinen har med tiden fået et moderne præg, primært grundet krav til airbag og en radio med nymodens CD-afspiller.

Volkswagen har i sinde at modernisere fabrikken markant, hvilket forklarer døden for den gamle Golf. Men lokalbefolkningen er rasende, for Citi-Golf er nemlig en af de mest efterspurgte biler til familier uden så mange penge.

Prisen for en Citi-Golf er et engangsbeløb ca. 14.500 kr. plus en månedlig rate på 750 kr. i seks år. En helt ny og moderne Golf er mere end tre gange så dyr.

Siden fabrikken startede med at producere Citi-Golf har over 500.000 købt én. Og det er ikke kun sydafrikanerne, der kommer til at savne den kantede tysker. Citi-Golf er nemlig også en yderst populær udlejningsbil blandt turister i Sydafrika.



1 af 2 Citi-Golf er en let faceliftet version af den allerførste Golf. Sydafrikanerne har holdt den i live siden 1978
2 af 2 I Sydafrika har du indtil i dag kunnet lease en Golf 1 for 750 kr. om måneden. Det er slut nu, hvor en nyere CityGolf er på vej til afrikanerne
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere