VW 'Touareg' med V12-motor

Volkswagen viser ørkenracer med 550 hestekræfters Audi-dieselmotor, som skal deltage i det mexikanske ørkenrally Baja 1000

Indeni findes en specialbygget køremaskine med næsten en meter store hjul.
Indeni findes en specialbygget køremaskine med næsten en meter store hjul.

Baja 1000 er et ørkenrally, som finder sted på Den Californiske Halvø i Mexico. I år vil Volkswagen of America deltage med en specialbygget Touareg.

Bilen bliver vist på Los Angeles Auto Show den 19. november, kort før løbet finder sted. Den er udstyret med en 12-cylindret, 550 hestekræfters turbodiesel lånt fra Audi´s R10 Le Mans-vinder.

Teknisk har den intet til fælles med VW´s offroader Touareg. Når karrosseriet er fjernet, afsløres en specialkonstrueret køremaskine med en hjulvandring foran på helt op til 30 tommer og med 37-tommer hjul. Begge dele skal hjælpe med til at forcere ruten, der er præget af dybe huller og klippestykker. Til gengæld har bilen stiv bagaksel som foreskrevet i reglementet. Overraskende nok har den heller ikke 4-hjulstræk som VW´s Dakar-racer, men trækker kun på baghjulene.

Når kunststofkarrosseriet er på plads, ligner raceren imidlertid seriemodellen på en prik - bortset fra at alle mål er forøget med nøjagtig 10,5 procent.

1 af 2 Karrosseriet har udseende som en Touareg, men alle mål er forøget med 10,5 procent. (Illustration: VW)
2 af 2 Indeni findes en specialbygget køremaskine med næsten en meter store hjul.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere