Vi kører et fastprissystem

VW- og Audi-forhandler Jydsk Automobil Centrum i Randers er i Ekstra Bladets undersøgelse dobbelt så dyr som det billigste autoværksted med en timepris på 829 kroner inkl. moms. Sådan kan man dog ikke stille det op, mener autoværkstedet.

– Jamen, vi kører det, der hedder et fastprissystem. Det vil sige, at reparationen har en fast pris, og der ikke kommer noget oveni, siger direktør Henrik Poulsen.

– Og selv om vi har den højeste timepris, så er det ikke sikkert, at vi er de dyreste. En, der måske ikke reparerer VW til daglig, bruger måske dobbelt så lang tid på samme reparation, som dermed bliver dyrere.

– Så I anvender ikke timeprisen?

– Jo, hvis der kommer en kunde ind, der skal have lavet en simpel reparation, jamen, så har vi en timepris, vi skilter med.

– Men dér bliver reparationen jo så dyrere hos jer?

– Ja, dér vil den måske blive dyrere. Til gengæld får du tilknyttet mobilitetsservice, så snart du har fået lavet service hos os. Det betyder, at hvis du har et nedbrud, så får du gratis vejhjælp i det meste af Europa, hvor vi kommer ud og hjælper dig og tager dig til det værksted, du gerne vil hen til.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere