TV: Kvinde smadrer butik med sin bil

Bizart uheld: En motorcykelforretning bliver smadret til ukendelighed af kvinde i panik

Det kan godt være, at de ikke altid er helt skarpe til at køre bil ude østpå, men damen her er netop røget ind på en sikker førsteplads på vores liste over underlige uheld. Episoden foregik i Malaysia for kort tid siden.

En lille motorcykelforretning i Kuala Lumpur får pludselig en uventet gæst, da en dame i 50'erne brager sin bil gennem butiksruden, efter hun har påkørt tre andre biler på parkeringspladsen udenfor.

Se videoen i sin fulde længde her

Om damen fejler noget - ud over at have fået en heftig forskrækkelse - vides ikke, men hun går i hvert fald totalt i panik, da hun har smadret gennem butikkens store vinduer. Med speederen i bund kører hun frem og tilbage flere gange med en solid omgang indendørs dækafbrænding som resultat.

Skaderne er efterfølgende vurderet til at løbe op i mindst en million kroner. Damen kom ikke alvorligt til skade. Det samme kan man desværre ikke sige om de dyre motorcykler i butikken.

0 kommentarer
Vis kommentarer