ISTANBUL (starte Ekstra Bladet) : Istanbul blev årets sidste stop på Gumball 3000, og det var noget af en afslutning. Da deltagerne nåede den tyrkiske grænse blev de mødt med en mur af langsommelighed, bureaukrati og sure toldere.
Emsige toldere
Pludselig var det ligegyldigt, om man var rig, fattig, kendt eller ukendt. Alle skulle have de samme stempler og dokumenter, selvom flere prøvede at bestikke tolderne med autografer for at sætte gang i processen.
Problemerne ved grænsen gjorde, at de sidste deltagere først ankom til Tyrkiets hovedstad efter midnat, hvor byens største natklub blev midtpunkt for den enorme efterfest.
Zulu tabte til ’The Dudesons’
Maximillion Cooper, som er idémanden bag løbet, fik for en kort stund stoppet musikken for at udråbe årets vindere. Den mest prestigefyldte pris hedder ’The Spirit of Gumball’ og gives til det hold, som er mest unikt, udviser den største eventyrlyst og samtidig går den ekstra meter for at nå i mål.
Danske Team Zulu havde i forvejen erklæret, at de gik efter netop dén pris. Desværre må de vende skuffede hjem til Danmark.
Finske ’The Dudesons’ fra MTV-programmet af samme navn løb nemlig af med sejren.
Tyggegummi tilbageholdt
Trofæet, som er en tyggegummiautomat, må de dog vente på, da den blev stoppet i tolden og lige nu er tilbageholdt af de tyrkiske myndigheder.
Men i Team Zulu lejren er var der til efterfesten i Istanbul ingen sure miner at spore.
- ’The Dudesons’ har været virkelig cool lige fra start til slut, og jeg synes, det er superfedt, at de har vundet. Men hvis der var en pris for bedste TV-program, så havde vi helt sikkert taget den, siger Pelle Hvenegaard til ekstrabladet.dk
Fyldt op med nye indtryk
Pelle har kørt dette års Gumball sammen med Karsten Green og Mascha Vang i en tunet BMW M5.
Selvom der kun er én vinder af det eftertragtede trofæ, så kan ingen dog tage oplevelsen fra det danske hold.
- Jeg har aldrig prøvet noget som det her. Vi er fuldstændig fyldt op med nye indtryk efter de her 5.000 kilometer. I dag kørte vi gennem Bulgarien, som er et af verdens fattigste lande, og for to dage siden stod vi i Monaco og festede sammen med nogle af verdens rigeste folk, fortæller Pelle, som under turen har fundet frem til det bedste våben mod politi og toldere.
-Fuck radardetektorer, fuck alt det andet. Man skal bare tage en skøn pige med silikonepatter med bagi bilen, så drøner man lige igennem alt.
Gumball 2011 er nu officielt slut, og dermed er nedtællingen begyndt til næste års løb, som går på tværs af USA fra Los Angeles til New York.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.