El-bil uden forskel

Zoe ligner Renaults første elbil uden elbilens hidtidige svagheder

Størrelsen er vigtig: Småbiler er markedets foretrukne lige nu, og Zoe kan med den rigtige pris blive den rigtige elbil på det rigtige tidspunkt.
Størrelsen er vigtig: Småbiler er markedets foretrukne lige nu, og Zoe kan med den rigtige pris blive den rigtige elbil på det rigtige tidspunkt.

PARIS (Ekstra Bladet): Nu begynder det at ligne noget for Renaults elbil-program. Zoe er stadig en showbil, som vel kan karakteriseres som stadiet efter koncept-bil, men den har spøgt som konceptbil i så mange år før det, at alene forfremmelsen til showbil må betragtes som et kæmpe fremskridt for Renault.

For Zoe er på mange måder franskmændenes første egentlige bud på en elbil, der skal være et komplet alternativ til traditionelle biler i samme størrelse. For ligesom Fluence, der er på størrelse med en Laguna, men med et bagagerum på størrelse med en Clios, får Zoe Quick Drop batteri, der skal kunne skiftes automatisk på batteriskiftestationer.

Størrelsen betyder noget
Zoes batteri kommer til at ligge fladt i bunden, så det ikke fylder hele bagagerummet, så når den lille ny med samme størrelse som en Clio kommer på gaden i slutningen af 2012, så er det som alternativ til en bil på størrelse med Clio.

LÆS OGSÅ: Her er Renaults fremtid

Men så skal vi heller ikke regne med flere landvindinger i denne omgang. For selv om Zoe er mindre og lettere end Fluence, så får den hverken bedre præstationer eller længere rækkevidde.

Motoren bliver lidt mindre end Fluences motor. 80 hk bliver maks-effekten.

Rækkevidden kommer vi heller ikke videre med. Den lander omkring 150-170 km afhængigt af kørestil og forbrug af elektrisk udstyr.

Renault har i stedet arbejdet på at udforme og anbringe det udskiftelige batteri, så det giver plads til mest muligt bil. For elbilerne er stadig på et sted i vores bevidsthed, hvor de skal ligne 'rigtige' biler mest muligt, for at vi som forbrugere kan fordøje dem og begynde at overveje dem som en mulig afløser af både den første og den anden bil i indkørslen.

Som en rigtig bil
Selv om vi ikke helt kan regne med dimensionerne i den 409 cm korte showbil, der er overvældende 180 cm bred, så kan mindre altså også gøre det i en kompakt B-segment. Længden bliver der næppe pillet ved, men omkring 175 cm i bredden giver også rigeligt plads i en Clio-størrelse.

LÆS OGSÅ: Elbiler til samme pris som almindelige biler

Og netop størrelsen på bil og bagagerum bliver formentlig afgørende for Zoes succes. For når vi ser den på hjul til næste år, har vi enten vænnet os til Renault Fluence og Better Places abonnementsmodel, og mange bilkøbere – om konceptet vel at mærke slår an – vil vente på den lille ny som den næste lille bybil med regionalt potentiale.

Vi kan vente en lavere pris for Zoe end for tilsvarende konkurrenter. Det skal Renaults prispolitik og samarbejde med abonnementsselskabet Better Place nok sørge for.

1 af 3 Indvendigt kan vi ikke bruge showbilen Zoe til noget som helst. Interiøret kommer formentlig snarere til at ligne den nuværende Mégane eller Clio.
2 af 3 Afgørende forskel: Pladsen i bagagerummet er slående stor men for en lille elbil. Det er vigtigt for en lille hverdagsbils anvendelighed.
3 af 3 Størrelsen er vigtig: Småbiler er markedets foretrukne lige nu, og Zoe kan med den rigtige pris blive den rigtige elbil på det rigtige tidspunkt.
0 kommentarer
Vis kommentarer