Som en køretur i Sophia Loren

Alfa Romeo 8C er et fabelagtigt sammenkog af den italienske bilsjæl. Vi har været i Italien for at teste den - igen. Denne gang til tv

BALOCCO, Italien

Bedre end sex: se indslaget

8C er Alfa Romeos historie kogt ned i 438 cm gange 189 cm gange 134 cm. Og det er centimeter af den hårdkogte slags:

Formerne svulmer, men stramme linjer langs siden og motorhjelmen skaber elegant modspil midt i al den muskelsvulmende vulgaritet.

Jeg sætter mig ind, rattet kan hæves og sænkes, præcis som i alle andre moderne biler.

Jeg sidder lige vel lodret, men jeg må opgive at justere sædets vinkel. Det kræver nemlig værktøj. Sådan må det være i en minimalistisk sportsvogn.

Åh, hvilken vellyd
Jeg trykker på knappen, der om et øjeblik vil sparker liv i den 4,7-liter store V8 med 450 hk.

Motoren bruger lidt mere tid end jeg forventer på at komme i gang, men efter to eller tre sekunder toner himmelsk og gåsehudsfremkaldende vellyd frem.

Jeg tvivler på at jeg har hørt noget på fire hjul, der lyder bedre:

Maserati Gran Turismo S, som Alfaen deler motor med, lyder ligeså godt, og en Lamborghini når også samme højder, men på en anden måde.

Gearkassen kender vi. Det er i princippet Ferraris F1-gearkasse med automatkobling. Den er ikke helt så hurtig, men tilstrækkelig hurtig.

Hurtigere, hurtigere
Ved siden af mig sidder konstruktøren, Dominico Martini og trygler mig om at køre hurtigere. Det eneste jeg ikke må, er at slå ESP-systemet fra. Det er nemlig en af de sidste fabriksejede 8C'er (med fast tag) og Martini har ikke råd til at miste den.

Du får ikke lov at sende bagenden helt på tværs, men det fornødne hyl fra dækkene og synlige vrik med numsen er en del af oplevelsen.

Vægtfordelingen på 49 pct. på forakslen og 51 pct. på bagakslen er opnået ved at placere motoren på langs bag forakslen og kobling og gearkasse sammen med baghjulstrækkets differentiale i en såkaldt transaksel-bagaksel.

Alfa Romeo 8C er forbløffende velkørende, balancen er i top, og jeg bliver ikke overrasket. Det er den slags køreegenskaber, der skaber tillid og sikrer at jeg kan køre tættere på grænsen.

8C er ingen rekordbil som Ferrari Enzo eller MacLaren F1, men det er komplet ligegyldigt: Den gør alting fuldstændig stilrent og med den fornødne brutalitet, som skal til for at gøre bilelskeren blød i knæene.

Selvom 8C er fremstillet i kulfiber-armeret plast, som er lagt ovenpå en rammekonstruktion er vægten ikke specielt lav: 1585 kg er udmærket, men når man ved at en McLaren F1 vejer 1100 kg, er det ikke her 8C skal hente point.

Den giver dig store oplevelser - og det er vel hvad det hele handler om.

Spørgsmålet er hvorfor Alfa har bygget den her får vi aldrig svar på. Men det er også fuldstændig ligegyldigt: Den er en fantastisk bidrag til italiensk bilhistorie og en fortryllende køreoplevelse.

1 af 9 
2 af 9 
3 af 9 
4 af 9 
5 af 9 
6 af 9 
7 af 9 
8 af 9 Du kan ikke købe den, men vi har kørt den. Først kørte Ekstra Bladets Peter Aaboe den, og nu har vi, alene for din skyld, kørt den igen og lavet tv på den, så du kan nyde lydene og de smukke former
9 af 9 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere