Sindsyg raketbil

Raket med hjul og over 135.000 hestekræfter er netop præsenteret i England

Det er den skotske ingeniør Richard Noble, som står bag den tekniske del af rekordprojektet, mens Andy Green skal sidde i førersædet. Begge har en fortid som piloter, og begge deler en lidenskab for fartrekorder
Det er den skotske ingeniør Richard Noble, som står bag den tekniske del af rekordprojektet, mens Andy Green skal sidde i førersædet. Begge har en fortid som piloter, og begge deler en lidenskab for fartrekorder

Bilen, der skal slå hastighedsrekorden på land er netop blevet præsenteret i fuld skala på Farnborough International Airshow i britiske Berkshire.

Der er tale om den enestående Bloddhound SSC, som har været flere år undervejs, er 12,8 meter lang og kun mangler vingerne for at være et jetfly.

Målet er 1.000 mil i timen — det svarer til godt 1.609 km/t.

Designet af Bloodhound SSC er noget at det mest væsentlige i kampen om de mange kilometer i timen.

Aerodynamikken spiller en kæmpe rolle, og det har været en stor udfordring for det britiske team at beslutte hvordan dyret skal se ud.

Tre motorer
Bilen hvis man overhovedet kan kalde en raket med hjul for en bil — har haft 10 forskellige udseender siden 2008, og først nu har man endelig godkendt designet.

Under det lange og ekstremt strømlinede karrosseri er Bloodhound SSC udstyret med en EJ200 Eurofighter Typhoon-jetmotor i kombination med en 400 kg tung raket-motor. Alene opstarten af bil og jetmotor kræver en 800-hestes V12-motor, som er placeret midt i fartøjet.

Totalt yder Bloodhound SSC omkring 135.000 hestekræfter. Tænk på 1.100 styk Volkswagen Golf 1,4 TSI, og du har et billede af kraftressourcerne. Vægten er til gengæld holdt i ave på 6,5 ton - altså svarende til blot fire almindelige familiebiler...

Det er den skotske ingeniør Richard Noble, som står bag den tekniske del af rekordprojektet, mens Andy Green skal sidde i førersædet. Begge har en fortid som piloter, og begge deler en lidenskab for fartrekorder.

Se galleri af bilen her

1 af 2 Under det lange og ekstremt strømlinede karrosseri er Bloodhound SSC udstyret med en EJ200 Eurofighter Typhoon-jetmotor i kombination med en 400 kg tung raket-motor. Alene opstarten af bil og jetmotor kræver en 800-hestes V12-motor, som er placeret midt i fartøjet
2 af 2 Det er den skotske ingeniør Richard Noble, som står bag den tekniske del af rekordprojektet, mens Andy Green skal sidde i førersædet. Begge har en fortid som piloter, og begge deler en lidenskab for fartrekorder
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere