De tre største selskaber har hver sin dækning

De tre største selskaber på bilforsikringer i Danmark har valgt forskellige indgangsvinkler til vejhjælp:

Tryg har vejhjælp på alle kaskoforsikringer, og hvis du har tre forsikringer, inklusive en indbo, hos Tryg, så hører der også vejhjælp med til den lovpligtige ansvarsforsikring. Udvidet vejhjælp med gratis hjulskift er tilvalg, oplyser kommunikationsdirektør, Troels Rasmussen.

TopDanmark tilbyder vejhjælp som et selvstændigt produkt ved siden af bilforsikringerne. Det er et bevidst valg, fordi man ellers ville dobbeltforsikre mange kunder, fordi der følger mobilitetsgaranti med mange biler, oplyser kommunikationschef i TopDanmark, Jens Langergaard.

Codan kører din bil til nærmeste værksted, hvis du ikke har et vejhjælpsabonnement. Det er tænkt som et sikkerhedsnet, så den ikke kommer til at stå i en vejkant, for det er jo trods alt ikke alle, der har et vejhjælpsabonnement, forklarer kommunikationskonsulent Rune Sandholt.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere