Test af Ford Mondeo Econetic: Forslugent bagagerum og motor

Ford Mondeo er gæstfri og imødekommende som en moderne færge, men motoren er forslugen

Mondeo er en ordentlig krabat både på vejen og oplevet indefra
Mondeo er en ordentlig krabat både på vejen og oplevet indefra

Ford Mondeo rykkede med generationsskiftet i 2006 næsten en klasse op. Den er gæstfri og imødekommende som en moderne færge. Byen og skoven svæver forbi, mens musikken spiller uden baggrundsstøj som om, du sad i en simulator.

Mondeo ECOnetic byder på gamle dyder med moderne teknologi. Når man altså lige ser bort fra 2,0 TDCI-motoren, som har sin oprindelse i det forrige årtusindes vestlige Frankrig. Den magter slet ikke de samme forbrugstal som Passat og i fedteri med dråberne overgår den kun lige akkurat den 45 heste stærkere Opel.

Gammel teknik
Bag rattet tumler motoren dog den tunge bil med den lethed og giver den gamle traver oprejsning.

Motormæssigt bliver den testens klare taber, fordi de to andre tyskere leverer nyere og mere effektiv hardware. 110 heste fra en 2.0'er er ikke imponerende i dag. Men den går lige så langt på literen i praksis, som den mindre Passat.

Set fra samtlige fem pladser forholder det sig helt anderledes, fordi den med sin lodrette sider og lyse indre giver en suveræn langturskomfort for hele familien.

Enormt indre
Der er enorm plads alle vegne, men er du barn i bagsædet, har du svært ved at se ud over vindueskanten.

Tallene adskiller sig ikke markant fra kollegaernes, men den er baseret på rummelig komfort før alt andet.

Den forrige Mondeo havde skarpe køreegenskaber, den nye kan det samme, men er mere komfortorienteret.

Bag rattet får man en fornemmelse af at Fords instrumentbord er kreeret i lidt for vådt ler, som nåede at synke inden det størknede. Mange vil finde det tungt og uelegant, andre vil sikkert mene, at det er rundt rart og hyggeligt.

Det store mulifunktions-display midt i instrumenthuset ser smart ud, men stjæler dit gode nattesyn og er dødsygt at betjene. Du kan forsøge at skrue ned for lyset, men så forsvinder lyset i kontakterne også.

Læs om VW Passat

Læs om Opel Insignia

1 af 3 Econetic er Ford øko-navn. Men med 19,7 km/l har den svært ved at leve op til konkurrenternes forbrugstal
2 af 3 Alt for meget alu-film får Mondeo til at se billig ud i forhold til Passat. Men plads er der nok af
3 af 3 Mondeo er en ordentlig krabat både på vejen og oplevet indefra
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere