650 heste uden tag

Porsche-tuneren 9ff er klar med 650-hestes 911 Turbo Cabriolet i retro-design à la Boxster Spyder og ældre 911 Speedstere

Var det noget? En 911 Turbo med 650 hk. Og så får du luft i håret samtidig
Var det noget? En 911 Turbo med 650 hk. Og så får du luft i håret samtidig

Porsche præsenterede for kort tid siden en fiks Boxster Spyder med flere hestekræfter end en normal Boxster S – samt en pukkelrygget profil i stil med 1950’erens Porsche 356 Speedster.

Nu gør den tyske tuner 9ff dem kunsten efter med en tunet 911 Turbo Cabriolet.

Boxermotorens ydelse er hævet til 650 heste, hvilket er 150 hypper mere end den netop lancerede 911 Turbo.

Drejningsmomentet er boostet til 890 Nm, hvilket næsten 200 Nm mere end standard.

Men kræfter er ikke alt – udseendet tæller.

Derfor har 9ff redesignet 911'eren med pukkelryg og styrtbøjler bag forsæderne, så den nærmest giver associationer til fortidens Speedstere – senest 1980- og 1990'ernes 911 Speedstere og den just præsenterede Boxster Spyder.

Hele bagpartiet er udskiftet, så baskærmene svulmer lidt mere, og bagsædet er tilintetgjort.

Derudover er 9ff Speed9 (som den er navngivet) forsynet med ekstra store luftindtag, 19-tommer-fælge og en velpolstret kabine med udbredt brug af alcantara.

Udstødningen sidder desuden placeret i midten for at give bagenden et ekstra kilo frækhed.

Speedometeret går til 400 km/t, og 9ff har tidligere vist kreationer, der når op på de hastigheder.

Læs den oprindelige artikel her



Har du hørt om det nye EKSTRA BLADET MOTOR? Det er gratis, og udkommer til din mailboks

Meld dig til og deltag i konkurrencen om en helt ny Citroën C1.

1 af 4 ...en velpolstret kabine med masser af lækker alcantara
2 af 4 Tuneren 9ff har ændret 911'eren og givet den pukkelryg og styrtbøjler bag forsæderne
3 af 4 Hele bagpartiet er udskiftet, så baskærmene svulmer lidt mere, og bagsædet er fjernet
4 af 4 Var det noget? En 911 Turbo med 650 hk. Og så får du luft i håret samtidig
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere