Elbiler til samme pris som almindelige biler

Indtil videre er Renault den eneste bilproducent, som kommer til at levere biler med udskiftelige batterier. Og prisen bliver konkurrencedygtig

Så er der sat navn på de fabrikker, der fra 2011 går i gang med at producere Renaults fire elbiler. Fluence Z.E.(tv) skal produceres i Tyrkiet, mens Zoé (th) sammen med Kangoo Z.E.(midt) skal produceres i Frankrig. Den lille topersoners Twizy (midt) skal produceres i Spanien
Så er der sat navn på de fabrikker, der fra 2011 går i gang med at producere Renaults fire elbiler. Fluence Z.E.(tv) skal produceres i Tyrkiet, mens Zoé (th) sammen med Kangoo Z.E.(midt) skal produceres i Frankrig. Den lille topersoners Twizy (midt) skal produceres i Spanien

Indtil videre er Renault den eneste bilproducent, som kommer til at levere biler med udskiftelige batterier.

Bilen hedder Fluence Z.E. og blev præsenteret som prototype på efterårets biludstilling i Frankfurt.

Herhjemme bliver de første prototyper vist den 7. til 13. december hos Bilia på Roskildevej i Albertslund

Den første model bliver sat til salg omkring sommeren 2011, og kommer til at koste omtrent det samme som en Renault Megane - cirka 250.000 kr. inklusiv batteri.

Prisen ligger endnu ikke helt fast, og det skal tilføjes, at bilerne vil blive endnu billigere, hvis du vælger at få abonnement på batteriet hos Better Place.

Prisen afspejler, at Renault har indbygget en indbygget rabat, som skal få de første danskere over i de nye elbiler. Men med til at holde prisen nede, er naturligvis også at elbiler indtil videre vil være fritaget for registreringsafgifter.

Udnytte billig strøm
Renault, Dansk Industri og Better Place arbejder på at at få indrettet en prisstruktur på el, så det kan betale sig at lade bilen op, mens der er overskudsstrøm i nettet - typisk om natten.

Langt de fleste mennesker kommer aldrig til at skifte batteri, lyder det fra Renaults pressechef i Danmark, Søren Hyltoft.

Batteriskiftestationerne er vigtige, hvis du skal langt, men ikke i det daglige, hvor bilens 160 kilometers rækkevidde er alt rigeligt til ejerne.

- Jeg er helt sikker på at folk husker at sætte stikket i kontakten i det øjeblik strømpriserne er differentieret.

Man kommer til at eje en elbil fra Renault på samme måde, som når vi køber mobiltelefoner. Du kan købe bilen med eller uden abonnement hos Better Place.

Det betyder samtidig, at du som ejer ikke behøver at bekymre for batteriets levetid. For hvis skriver du aftale med Renault er batteriet levetid ikke dit problem som køber.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere