Volkswagens modelserie Golf er en af bilhistoriens helt store succeser. Faktisk er Golf-seriens stamfader, Golf I, stadig i produktion i Sydafrika, hvor den bærer navnet Citi-Golf.
Den er endnu så populær, at hver fjerde solgte bil i Sydafrika sidste år var en Citi-Golf. Men til næste år er det slut, siger VW´s Sydafrika-chef David Powels til nyhedsbureauet dpa.
I 2010 omstiller fabrikken produktionen til modellerne Jetta og Polo, og den sidste Golf I triller af samlebåndet, efter at modellen har holdt sig i live siden 1974.