Bedste Alfa til dato

BILTEST: Med Alfa Romeo 159 og modelbetegnelsern TI, kører 159'eren som den bør: Fedt

Da Alfa Romeo 159 dukkede op i 2005 var den markant kedeligere end forgængeren 156, og min begejstring var afdæmpet. Motorerne var blevet triste og køreegenskaberne uinteressante.

Men efter få kilometer i 159 ti 2,4 JTD, har testbilen overbevist mig: blodet ruller hurtigere, end når jeg kører Audi A4, en dyr VW Passat eller andre biler i samme klasse.

Der er langt imellem den slags biler, og det har intet med pris eller hestekræfter at gøre. Jo, kan ikke udelukke at hestekræfterne spiller en rolle, men det handler mere om hvordan de bliver serveret. En bil med 300 hk kan sagtens være umådelig kedelig. Men det er denne 210 hestes Alfa langtfra.

Gejl og teknik
TI-tilnavnet er en forkortelse for Turismo Internazionale, og er en udstyrsbetegnelse Alfa Romeo, som Alfa har brugte siden 50'erne, når de skulle peppe bilerne op fra "ordinare" til "sportivo".

Det var modeller, der blev ændret både i mekanik og design, for at give de jævne kunder mulighed for at køre fuldblods-sportsvogne til hverdag.

Hvad betyder TI så i dag? Tl-modellerne er stadig almindelige men forfinede: 159 TI er sænket 20 mm, har 19 tommer alu-fælge, sideskørter, lækre sorte sportslædersæder med rødt logo og røde syninger, god lændestøtte og ekstra støtte i siden og til benene.

Mange penge, men ...
I dagens Danmark skal man dog være økonomisk være godt klædt på til ti-modellen.

Priserne starter ved kr. 510.000 for en Alfa 159 TI 1.9 JTD og 540.000 for en tilsvarende 159 TI stationcar. Det er mange penge, men en god pris, når du sammenligner TI-modellen med en Lusso-model med matchende udstyr. Den testede 2.4 JTD med 210 hk koster 583.000 kr.

Dertil kommer et fedt matchende sportsrat, alufinish på midterkonsollen, sportspedaler og ventilerede Brembo-bremseskiver med rødmalede calipre.

Kører fantastisk
Det kan du få meget Mondeo for, men ikke ret meget BMW og Audi for, og Alfaen bliver selv for BMW'en svær at stikke, når det handler om ren køreglæde.

Styretøjet er direkte og meget meddelsomt - og bagenden lever passende, og i samspil med den 2,4-liters diesel, som er uden væsentlig turbotøven og har et passende lydbillede, er Alfa 159 både nærværende og sjov.

Hvad med pladsen: Tja, det er ikke her Alfa scorer, men på det punkt er den jo ikke anderledes end andre livstilsbiler som Audi A4 eller BMW 3-serie.

Alfaens nye, skarpe jeg er også nødvendigt.

For hvorfor i alverden skulle vi ellers vælge at en bil, som er ringere bygget end en BMW 3-serie, dyrere og væsentligt mindre rummelig end en Passat eller Ford Mondeo.

En Alfas eneste eksistensberettigelse er et godt udseende og køreegenskaber, der gør glad.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen