Fornyelse af Porsche Boxster

Porsche har i Los Angeles premiere på Boxster og Cayman med bl.a. nye motorer med flere hestekræfter og lavere benzinforbrug

Boxster og Cayman kommer nu med dobbeltkobling.
Boxster og Cayman kommer nu med dobbeltkobling.

På Los Angeles Auto Show præsenterer Porsche modellerne Boxster og Cayman i forynget udgave. Udseendet er blevet revideret, og ændringerne er ikke ens for den åbne og den lukkede model.

Største tekniske forbedring er to nykonstruerede motorer på 2,9 og 3,4 liter. De udmærker sig ved ikke alene at have lidt flere hestekræfter, men samtidig et benzinforbrug der er henholdsvis 10 og 15 procent lavere end forgængernes.

2,9 liter-motoren yder 255 hk i Boxster og 265 i Cayman, mens 3,4 liter-motoren yder 310 og 320 hk i de to modeller.

Som noget nyt kan man desuden få en 6-trins dobbeltkobling-gearkasse. Kombineret med den kører Boxster 11,2 km/l. Accelerationen til 100 km/t overstås på 5,8 sekunder. S-udgaven med 3,4 liter-motor og dobbeltkobling accelererer til 100 km/t på 5,2 sekunder og kører 10,9 km/l.

Større sporvidde, større bremser og nyafstemt undervogn hører også med til fornyelsen.

1 af 3 De nye motorer yder i Cayman 10 hk ekstra.
2 af 3 Porsche Boxster med revideret udseende og nye motorer. (Foto: Porsche)
3 af 3 Boxster og Cayman kommer nu med dobbeltkobling.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere