VW: Brintbilen uden chancer

Forbrændingsmotoren vil også dominere om 50 år, og elbiler vil overhale biler med brændselsceller, siger VW-forskningschef

Nogle har mere tiltro til brændselscellebilen end VW. Honda roser sig endda af at have en i 'serieproduktion', omend den er nok så begrænset, og modellen FCX ikke sælges på markedsvilkår. (Foto: Honda)
Nogle har mere tiltro til brændselscellebilen end VW. Honda roser sig endda af at have en i 'serieproduktion', omend den er nok så begrænset, og modellen FCX ikke sælges på markedsvilkår. (Foto: Honda)

Der er investeret mere end 10 års forskning og hundredevis af milliarder kroner i brændselscelle-biler drevet af brint. Efter de oprindelige planer skulle de forlængst have været på markedet. Hvornår bliver de modne til serieproduktion?

'Aldrig', lyder det korte svar fra VW´s forskningschef Jürgen Leohold.

Brintbilerne bliver overhalet af stadig bedre forbrændingsmotorer, avanceret hybridteknik og elbiler med mere effektive batterier.

Svaret faldt på et siminar arrangeret af den tyske ingeniørorganisation 'VDI-Gesellschaft Fahrzeug- und Verkehrstechnik' sammen med Volkswagen, skriver magasinet Automobil Industrie. Volkswagen havde til lejligheden medbragt en Golf 'Twindrive' hybridbil med 1,5 liter dieselmotor og tre elektromotorer, af hvilke de to er placeret i hjulnavene.

Blen opfylder den fremtidige Euro 6-miljønorm og det endda uden recirkulation af udstødningen fra dieselmotoren, der som et særsyn i dag kun har to ventiler pr. cylindre og en enkelt knastaksel.

Blandt de alternative driftsformer vil brændselscellebilen blive udkonkurreret af elbilen, der har fået nyt liv i kraft af mere effektive lithium-ion-batterier. Men ifølge Jürgen Leohold vil biler med forbrændingsmotor også være dominerende om 50 år.

De tre faktorer, som gør livet svært for alternativerne, er pris, vægt og energitæthed. Forbrændingsmotorerne bliver stadig bedre, de kan bruges overalt, og de kan køre på en lang række forskellige brændstoffer som benzin, diesel, ethanol, methanol, naturgas og - brint.





0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere