Ny VW roadster først i Detroit

Volkswagen har flyttet premieren for ny centermotorsportsvogn fra Los Angeles i november til Detroit-udstillingen i januar

Her er det et tidligere roadsterforslag, Concept R, men den blev ikke godkendt til serieproduktion. (Foto: VW)
Her er det et tidligere roadsterforslag, Concept R, men den blev ikke godkendt til serieproduktion. (Foto: VW)

Volkswagen står overfor premieren på en ny centermotorsportsvogn, der betragtes som en konkurrent til Porsche Boxster.

Den nye bil skulle efter planen have været præsenteret om få dage på Los Angeles Auto Show, men Volkswagen bekræfter nu, at første fremvisning er udsat til den internationale biludstilling i Detroit i janaur.

Der oplyses ikke nogen årsag til, at premieren skubbes. Los Angeles-arrangørerne har netop flyttet arrangementet for at komme på afstand af Detroit-udstillingen og tiltrække flere verdenspremierer, men noget tyder på, at VW forventer at kunne få større opmærksomhed i bilhovedstaden end i Californien.

VW har tidligere vist forslag til en roadster med Concept R i 2003 og Eco Racer i 2005, men ingen af dem blev godkendt til produktion.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere