Uden hjælp dør USA´s bilindustri

General Motors kan ikke vente på præsidentskiftet til januar, men skal have hjælp nu. Tilbyder staten aktier til gengæld

Industrien som helhed kan ikke overleve uden hjælp, siger Wagoner. (Foto: GM)
Industrien som helhed kan ikke overleve uden hjælp, siger Wagoner. (Foto: GM)

Pengene strømmer så hurtigt ud af kassen, at General Motors ikke kan vente til præsident Barack Obama rykker ind i Det hvide Hus i januar på at få økonomisk hjælp. Indtil for nylig har GM ellers forsikret at have penge nok til at overvinde krisen. Men med et bilsalg, der er faldet med en tredjedel generelt og endnu mere for GM´s vedkommende, er indtægterne skrumpet ind.

I hver af de kommende måneder forventes GM´s kontante beholdning at skrumpe med en milliard dollar, og det kan betyder, at firmaet allerede i første kvartal af 2009 ikke vil have penge nok til den daglige drift.

'Industrien som helhed kan ikke overleve uden statens støtte', siger Rick Wagoner lige ud til branchebladet Automotive Nerws. GM tilbyder til gengæld staten aktier i firmaet.

GM-aktierne er ganske vist ikke meget værd efter et kursfald på 23 procent på en enkelt dag efter offentliggørelsen af de seneste regnskabstal. Til gengæld kan de næsten ikke undgå at stige i værdi, hvis den eventuelle hjælp betyder, at GM overlever krisen.

Men det kræver altså handling af de nuværende politikere, der ellers i USA betegnes som 'lame ducks' i perioden fra et valg er afgjort, til de nyvalgte træder til.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere