Mikro-VW skal køre 50 km/l

Volkswagen planlægger angiveligt en Smart-konkurrent, der skal være endnu mindre end den allerede viste bybil VW 'Up'

Den nye, ultraøkonomiske VW skal være endnu mindre end den kommende Up. (Foto: VW)
Den nye, ultraøkonomiske VW skal være endnu mindre end den kommende Up. (Foto: VW)

Bilerne skrumper. Ikke bare i Danmark, hvor den seneste afgiftsændring favoriserer de mindste biler med det laveste brændstofforbrug, men også i lande med mere lempelig bilbeskatning.

Volkswagens planer om en ny bybil på grundlag af konceptbilen Up er velkendte. Men Europas største bilkoncern vil bygge en ny model, der er endnu mindre, skriver det tyske bilmagasin 'auto motor und sport' på grundlag af informationer fra unavngivne kilder hos VW.

Den nye mikrobil skal kunne køre 50 kilometer på en liter dieselolie, og den skal bygges på en forkortet Up-platform, hedder det. Der bliver ikke blot tale om en enkelt model, men om en helt ny modelfamilie med udgaver med to og fire døre og måske en cabriolet og en varebil.

Bilen betragtes som en konkurrent til Daimler´s Smart, der omsider ser ud til at få succes - ikke mindst i USA. Da Smart debuteredee for 10 år siden, var tiden ikke moden til idéen om en ultrakompakt bybil. Det er den måske nu, og en bil, der kører 50 kilometer på literen, vil gøre det væsentligt lettere for VW at nå ned under den grænse for den gennemsnitlige CO2-udledning, som EU har bebudet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere