Hårdkogt drømmebil til salg

Den helt enestående Alfa Romeo 8C står i Silkeborg og venter på sin nye ejer

En bilforhandler i Silkeborg har som den eneste i Danmark sat en Alfa Romeo 8C Competizione til salg.

Mads Lysdahl Simonsen er en bilforhandler med en skarp profil, og har udover Alfaen flere andre superbiler til salg, herunder en Ferrari FF og en Abarth 500 1,4 695 Tributo Ferrari.

8C, som vi kørte og lavede en tv-historie på for nogle år siden, er muligvis den mest unikke af de tre: Alfa Romeos historie kogt ned i 438 cm gange 189 cm gange 134 cm. Og det er centimeter af den hårdkogte slags:





Alfa Romeo 8C er måske ikke helt så skarp på en snoet vej som en 458 Italia, men det er komplet ligegyldigt: Den gør alting fuldstændig stilrent og med den fornødne brutalitet, som skal til for at gøre bilelskeren blød i knæene.

Og nu er den altså til at købe som brugt - men lad det være sagt med det samme. Det er ikke en bil, der har tabt halvdelen af sin nyvognspris, så den er dyr! Forklaringen er, at den er så speciel, at den konstant stiger i pris.

Denne Alfa Romeo 8C'eren har en lidt speciel historie - og står i forretningen, selvom bilen er forhåndsreserveret og klar til salg.

Se og HØR bilen på et af vores tidlige tv-indslag her

- Det er et spørgsmål om at trykke på knappen, så er den solgt. Det er ikke en bil, jeg tager hjem til lager, fortæller Mads Lysdahl Simonsen, der ejer forretningen med de dyre biler.





- Bilen er taget hjem fra Tyskland fra en englænder, der ikke havde plads til den mere. Det er en meget sjælden vare. Jeg har været i kontakt med 20 forhandlere i Europa for at finde en 8C'er, og da den rigtige dukkede op var det et spørgsmål om at slå til i en fart.

Mads Lysdahl vurderer, at den er blevet omkring 20.000 euro mere værd på de halvandet år han har haft den stående. Og lige nu har den samme værdi som, da den var helt ny. Men den bliver endnu dyrere.

- Det bliver først rigtig interessant, når nogle går til og markedet er tømt. Så bliver den lige så attraktiv som en de helt specielle samlerobjekter, f.eks. Ferrari F50 og udvalgte Porsche 911-modeller.

Og for Mads Lysdahl Simonsen er det et godt argument for at investere i samlerobjekter:

- Hvis det du har på lager, er specielt nok og det er billigt nok, så kan du også sælge dem, slutter Mads Lysdahl Simonsen, som ejer bilforretningen Lysdahl Simonsen i Silkeborg.

Se større billeder i galleriet øverst.

1 af 6 
2 af 6 
3 af 6 
4 af 6 FF står for ”Ferrari Four”, og antyder, at der er tale om en bil med plads til fire personer, der så kan nyde godt af bilens unikke firehjulstræk. Der er hele 660 hk at gøre godt med, og med en topfart på 335 km/t. tager det teoretisk set kun en time og 11 minutter at køre fra Skagen til Padborg. Dét er med andre ord en vild bil.
5 af 6 
6 af 6 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere