P-huse dumper fælt

Københavnske p-huse er ligger skidt til europæisk undersøgelse. Særligt et p-hus er meget ringe.

Der er ledige pladser nok i P-huset på Amerika Plads. Men det kniber voldsomt med kvaliteten af p-huset, konkluderer en rapport, som er udarbejdet af tyske ingeniører og herhjemme er koordineret af FDM
Der er ledige pladser nok i P-huset på Amerika Plads. Men det kniber voldsomt med kvaliteten af p-huset, konkluderer en rapport, som er udarbejdet af tyske ingeniører og herhjemme er koordineret af FDM

Rod, snavs, sjusk, store vandpytter og vanskelig at finde rundt i. Det er ordene fra FDMs konsulent i 'infrastruktur' Louise Skov. Louise har koordineret den danske del af en stor europæisk test af p-huse. Og hun er ikke imponeret over standarden i de danske p-huse, som har været med i undersøgelsen.

Særligt p-huset på Amerika Plads i København falder igennem ( se karaktererne her)

- Jeg var med ude med to tyske ingeniører. Der hvor parkeringshuset på Amerika Plads dumper, er blandt andet på brugervenlighed. Den er håbløs, fortæller Louise Skov til Ekstra Bladet.

Loiuse Skov kalder desuden p-huset, som er drevet af selskabet 'By og Havn' i København, for 'forvirrende og uigennemskueligt'.

- Det er svært at finde vej derinde. Der mangler pile på jorden, og der mangler p-båse for børnefamilier - noget som er ved at blive gængs standard i p-huse ude i den store verden.

Men det værste var, at det er snavset og rodet, fortæller hun:

- Der var utrolig beskidt - og det hele virkede meget sjusket og rodet, som du også kan se af billedet med cyklerne, som ikke har sin egne pladser, men bare står tilfældigt parkeret foran bilerne.

Næsten nyt p-hus
Og det undrer Louise Skov, at det netop er p-huset på Amerika-plads, der klarer sig så skidt, fordi det er ret nyt - opført i 2005.



Snavs og jord overalt i P-huset på Amerika Plads
Snavs og jord overalt i P-huset på Amerika Plads


Forklaringen på, at FDM valgtem at de tyske ingeniører skulle kigge på de Københavnske p-huse, er at man fra politisk hold i København vil have bilerne væk fra gaderne - og så er der jo i høj grad brug for gode p-huse, forklarer hun.

OK pris
På et punkt finder Louise Skov p-huset på Amerika Plads ok - og det er på prisen. Det er blandt andet muligt at betale for en halv time ad gangen. Men sammenholder man prisen med kvaliteten af p-huset kommer det dog nemt til at se dyrt ud.

Den generelle vurdering af de københavnske p-huse er, at de er middelmådige og ikke gode nok.





Rod, snusk og uorden præger p-huset på Amerika Plads. Cyklerne har f.eks. ingen selvstændige p-pladser eller cykelstativer.
Rod, snusk og uorden præger p-huset på Amerika Plads. Cyklerne har f.eks. ingen selvstændige p-pladser eller cykelstativer.


Små pladser
Priserne er høje, p-båsene for smalle til moderne biler, og belysningen er dårlig. De københavnske P-huse er taget med i en ny stor test fra de europæiske bilklubber EuroTest-samarbejde af 60 P-huse i 15 europæiske byer. Den første af sin slags.

Ingen af de de testede parkeringshuse får i øvrigt bedømmelsen ’meget god’, mens kun ti får bedømmelsen ’god’, og flertallet, 39, bedømmes til at være ’acceptable’. Ni P-huse får stemplet ’ringe’ og endelig falder to helt igennem og som værende ’meget ringe’.

- Der er i flere europæiske byer et ønske om at få bilerne væk fra gaden og ind i P-huse. Men som vores test viser, er forholdene her langtfra tilfredsstillende. Det er særligt alt for smalle P-båse og generelt trange forhold, der trækker ned, ligesom brugervenligheden for handicappede i samtlige 60 P-huse var til dumpekarakter. Set med forbrugerøjne er det naturligvis ikke godt nok, siger Louise Skov.

Vi har haft kontakt til By og Havn, som har henvist os til TK Development, der ejer p-huset (men driver det ikke). Herfra lyder svaret, som vi har fået ind pr. mail her til eftermiddag:

Opdatering klokken: 16:58:
- Jeg har fået tilsendt materiale omhandlende den test af p-huse, som er foretaget i en række storbyer. I den forbindelse er der også lavet en test af p-kælderen på Amerika Plads, skriver Robert Andersen direktør i TK Development A/S, der i øvrigt kalder undersøgelsen for interessant.

'Vi har først i dag fået kendskab til undersøgelsens indhold, og vi vil derfor nu med vor operatør (By og Havn) vurdere evalueringen og træffe beslutning om, hvilke forhold, der kan og bør forbedres. I denne vurdering indgår, om de observerede forhold alene er et øjebliksbillede eller må tages til indtægt for at være utilfredsstillende permanente forhold - og dermed skal forbedres.'

'Det er vigtigt for os, at vi har en lys og imødekommende kælder og herunder at den er nem at finde rundt i, og hvis det kan gøres bedre end i dag - og det er der noget der tyder på - så skal vi naturligvis have det gjort. Vi anerkender også det store omfang af cykler i kælderen, hvor dette transportmiddel er populært og vi kan have svært ved at styre hvordan cyklerne parkeres. Det er dog oplagt også endnu engang at vurdere dette forhold en ekstra gang med henblik på at vurdere, om der i højere grad kan etableres deciderede områder for cykelparkering.' slutter mailen fra Robert Andersen.





Der er kæmpe vandpytter og ødelagt beton i p-huset på Amerika Plads
Der er kæmpe vandpytter og ødelagt beton i p-huset på Amerika Plads


EuroTest har i undersøgelsen udvalgt parkeringshuse, som alle er offentligt tilgængelige og beliggende i byzoner eller tæt på togstationer. Det er således FDM, der har udvalgt de fire københavnske P-huse, som er blevet vurderet af et særligt testhold.

Hvert P-hus er blevet gennemgået på næsten 130 punkter fordelt på kategorierne sikkerhed (vægtning 40%), adgangsforhold (30%), brugervenlighed (20%) og pris (10%).

Det er imidlertid ikke kun blandt P-huse ude i Europa, der er plads til forbedringer. I testen finder man også fire københavnske parkeringshuse ved 'Magasin', 'Det grønne P-hus' og ' Nyrupsgade P-hus' hvoraf de tre vurderes til at være ’acceptable’, mens et ved Amerika Plads får bedømmelsen ’ringe’. Magasin's p-hus er bedst, vurderer eksperterne - men godt er det altså ikke ...

1 af 7 Rod, snusk og uorden præger p-huset på Amerika Plads. Cyklerne har f.eks. ingen selvstændige p-pladser eller cykelstativer.
2 af 7 Der er kæmpe vandpytter og ødelagt beton i p-huset på Amerika Plads
3 af 7 Der var utrolig beskidt - og det hele virkede meget sjusket, lyder dommen over p-huset på Amerika Plads i København
4 af 7 Snavs og jord overalt i P-huset på Amerika Plads
5 af 7 Betonen er ubehandlet og det giver varige og uskønne oliepletter på Amerika Plads
6 af 7 
7 af 7 Der er ledige pladser nok i P-huset på Amerika Plads. Men det kniber voldsomt med kvaliteten af p-huset, konkluderer en rapport, som er udarbejdet af tyske ingeniører og herhjemme er koordineret af FDM
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere