Kørekortet i fare hvis din rude ikke fri for is og dug

Se på kortet: Her kan det være glat i morgentimerne

Her på kortet kan du se, hvor det i morgentimerne kan være glat.(Kilde: Vejdirektoratet.dk)
Her på kortet kan du se, hvor det i morgentimerne kan være glat.(Kilde: Vejdirektoratet.dk)

Politiet opfordrer nu bilisterne til at rengøre bilens ruder for is, sne og dug i forbindelse med, at nattefrosten nu for alvor er sat ind.

En del bilister orker ikke i de kolde morgentimer at skrabe is og sne af ruderne. Men det kan faktisk bringe kørekortet i fare, hvis man ikke er grundig nok.

- Mange bilister er slet ikke klar over, at det koster en betinget frakendelse af kørekortet, hvis ruderne ikke er rengjort, lyder det fra vagtchefen hos Syd og Sønderjyllands Politi.

Har saltet i nat
Samtidig opfordrer flere politikredse i Jylland og på Fyn til at passe på i morgentrafikken på grund af glatte veje.

Saltvognene har været i gang i blandt andet Syd og Sønderjylland, Midtjylland og på Fyn.

I Aarhus har det sneet en smule. Men det er dog ikke noget, som har skabt trafikale problemer

Mest skyet
I følge DMI bliver det mest skyet i dag. I den nordlige del af Jylland kan det regne lidt og måske falde slud. Ellers skulle det holde tørt i det meste af landet. Temperaturerne vil ligge mellem 1 og 5 graders varme. Vinden vil være svag. Dog kan den blive jævn til hård i Nord- og Vestjylland, lyder det fra DMI.



0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere