Jaguar på tilbud

Jaguar vil bide skeer med Mercedes, Audi og BMW på firmabilmarkedet, og sender Jaguar XF afsted til lav beskatning

Traditionelt har Jaguar været et særsyn i bilparken hos danske virksomheder. Men det vil impotøren ændre på, og har lanceret en række modeller, som man vil lokke BMW- og Audi-ejerne med.

Beskatningspriserne ligger langt under de vejledende udsalgspriser - f.eks. står topmodellen med en 5,5 liters V8'er og 550 hk til 1,679 mio. kroner - hvor den samme bil står til 2.150.000 kr. i prislisten for almindeligt dødelige købere.

Jaguar lægger mere ydmygt ud med en diesel-model (med motor fra Peugeot) til 547.764 kr. for XF 2,2D aut. med 163 hk/450 Nm og op til 19,6 km/l.

Uanset hvilken model, du vælger, er udstyret i orden: fra billigste version får du en 8-trins automatgearkasse, xenonforlygter, nøgleløs betjening, elektrisk justerbart rat og elbetjente lædersæder.

Beskatningsgrundlaget er det kunstigt fastsatte beløb, som du skal betale skat af, hvis du får en bil til rådighed af din arbejdsgiver. Hvad arbejdgiveren så betaler for bilen, er en sag mellem forhandleren og din arbejdsgiver.

Jaguar tilbyder udelukkende XF-modellen - som sedan og stationcar.

Du kan se alle modellerne og priserne på dem i dette webkatalog

0 kommentarer
Vis kommentarer