Tokyo Motorshow: Helt ny Mini

Tredje generation af Mini ligner sig selv, men er helt ny og en del større

En mere markant front med nye lygter kendetegner den større Mini-generation. Den har verdenspremiere på biludstillingen i Tokyo, som vi har besøgt. Fotos: United Pictures
En mere markant front med nye lygter kendetegner den større Mini-generation. Den har verdenspremiere på biludstillingen i Tokyo, som vi har besøgt. Fotos: United Pictures

Ekstra Bladet, Tokyo

Den danske designer Anders Warming har formentlig et af bilbranchens mest udfordrende opgaver, nemlig at skulle genopfinde den succesfulde Mini, igen.

Se også: Mini-direktør: Store Minier i fremtiden

Faktisk er det tredje gang, at Mini nu genopstår under BMW’s vinger, og den nye generation under den danske Mini-designchefs vinger ser umiddelbart vellykket ud.



En mere markant front med nye lygter kendetegner den større Mini-generation. Den har verdenspremiere på biludstillingen i Tokyo, som vi har besøgt. Fotos: United Pictures
En mere markant front med nye lygter kendetegner den større Mini-generation. Den har verdenspremiere på biludstillingen i Tokyo, som vi har besøgt. Fotos: United Pictures


Umiddelbart, fordi designet med den noget mere markante front end forgængeren lige skal kaperes.

På den anden side er der ingen tvivl om slægtskabet med ophavet, og om et par år ser den nye garanteret mere skarp ud end forgængerne.

Under huden har Mini strakt den eksklusive lillebil på alle ledder og kanter, den er blevet godt 10 cm længere og 4,5 cm bredere. Det kaster både en bredere sporvidde og akselafstand af sig, noget som giver mere plads på bagsæderne og angiveligt endnu bedre køreegenskaber.



BMW har udviklet tre nye motorer til den nye Mini, to benzinere med 134 og 189 hk samt en dieselmotor med 114 hk.
BMW har udviklet tre nye motorer til den nye Mini, to benzinere med 134 og 189 hk samt en dieselmotor med 114 hk.


Nyt motorprogram
Mest iøjnefaldende er et nyt motorprogram med en trecylindret 1,5 liters benziner og en 2,0 liters firecylindret af slagsen.

Den mindste på 134 hk debuterer i Cooper-modellen, hvor den klarer 0-100 km/t på 7,9 sekunder og har en tørst på 19,2 km/l. Storebror, som ligger i Cooper S, har 192 hk, ordner paradedisciplinen til 100 km/t på 6,7 sekunder og har et forbrug på 15,8 km/l. Det er ikke umiddelbart særligt imponerende værdier, da en trecylindret og større Ford Focus er mere økonomisk.

Mini lover i alle tilfælde, at bilen beholder sin gocart-fornemmelse, og efter hvad de tidligere modeller har præsteret, tror vi dem gerne.

Der er dog også lagt op til fornuften med en funktion, hvor bilen med automatgear kan køre på lavt blus mellem 50 og 160 km/t og spare brændstof og endda reducere varmen i sidespejlene.

Sikkerhedspakke

Ekstraudstyret omfatter bl.a. variable støddæmpere, Head Up Display og den nye køreassistent-funktion. Den omfatter en vifte af hjælpesystemer lige fra adaptiv fartpilot over automatisk nødbremse til skiltegenkendelse og fjernlysassistent.

En pakke, som kan suppleres med bakkamera og parkeringsassistent.

De større dimensioner giver plads til den store udvidelse af Mini-familien, som er under opsejling, og som også på sigt skulle omfatte en ny model i mikroklassen.

Paletten af Mini-modeller bliver også udvidet med en femdørs version, ligesom stationcaren Clubman vokser og får rigtige bagdøre i begge sider.

Samtidig kommer der selvfølgelig nye aftapninger af Coupé, Roadster og Mini Crossoveren Paceman.

Der foreligger endnu intet om priserne på den nye Mini, der lander herhjemme i løbet af foråret.







Her er det topmodellen, Mini Cooper S, med fuld ornamentering. Den almindelige version er knap så pyntesyg.
Her er det topmodellen, Mini Cooper S, med fuld ornamentering. Den almindelige version er knap så pyntesyg.


1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 Bag rattet vil enhver Mini-ejer føle sig hjemme, men instrumenterne er alle nye, mens speedometeret nu er flyttet hen over rattet.
4 af 4 En mere markant front med nye lygter kendetegner den større Mini-generation. Den har verdenspremiere på biludstillingen i Tokyo, som vi har besøgt. Fotos: United Pictures
0 kommentarer
Vis kommentarer