Her er de kommende M-modeller

BMW chef for M-divisionen ser muligheder i en 7-serie med M-betegnelse. Næste M5 får givetvis 4x4

Tuningsfirmaet Alpina har allerede gjort alvor af tankerne med en 7-serie kaldet B7 med V8-motor og 533 hk - men sådan ser M-chef Albert Biermann slet ikke den mulige topmodel
Tuningsfirmaet Alpina har allerede gjort alvor af tankerne med en 7-serie kaldet B7 med V8-motor og 533 hk - men sådan ser M-chef Albert Biermann slet ikke den mulige topmodel

En M7 - hvordan smager det, når du udtaler det? Ifølge BMW M-chef Albert Biermann, kan sådanne drømme godt få ben at gå på. I hvert fald hvis det står til ham.

For selvom BMW ikke umiddelbart planlægger at omdanne den luksuøse 7-serie til et brølende M-monster i størrelse X-Large, ser Albert Biermann muligheder i at have en 7'er som toppen af kransekagen i M-programmet.

Tuningsfirmaet Alpina har allerede gjort alvor af tankerne med en 7-serie kaldet B7 med V8-motor og 533 hk - men sådan ser Albert Biermann slet ikke den mulige topmodel.

- Jeg ville elske at konkurrere i dette marked. En M7 ville blive en meget anderledes bil en Alpina B7.

Men Biermann fortæller også, at en M7 ikke ligger i kortene, fordi M-divisionen koncentrerer sig om helt andre biler:

- Der er så mange ting, vi kunne lave, hvis vi havde ubegrænset med adgang til penge, siger Biermann til magasinet Autocar.

 

Det er f.eks. en firehjulstrækker-udgave af den næste M5 og M6 (som en Match til Audi RS6 og Mercedes E-klasse AMG S) - desuden en M-udgave af 3-serie GT i 2016.

- Til gengæld ligger en X3, X5 og en snarlig X4 ikke lige for, når der tænkes M i fremtiden, siger han.

Derimod er det sandsynligt, at der kommer M-typer, som minder mere om Audi S-udgaver - og BMWs egne M-performance-modeller til disse biler.

0 kommentarer
Vis kommentarer