Så lidt tjener staten på bilafgifter

Trods høje bilafgifter betaler danskeren omtrent det samme til staten som svenskeren

I dag og de kommende dage tager vi et kig på de danske bilafgifter - i dag har vi fået FDM til at lave en lille analyse af hvor meget - eller hvor lidt - den danske stat får ud af den danske registreringsafgift.

Danmark har verdens højeste bilafgifter - men på trods af, at vi betaler 180 procent i afgift - og også betaler afgift af momsen, ender en dansk gennemsnitsbil alligevel med at indkassere nogenlunde det samme i moms og afgifter som svenskerne gør.

Forklaringen er, at svenskerne bruger langt flere penge på at købe bil end danskerne gør - og derfor ender svenskerne med at betale noget tilsvarende i moms, som vi danskere betaler i moms og registreringsafgift.



Volvo V70 er svenskernes foretrukne køretøj. Svenskere bruger omkring dobbelt så mange penge på deres nye bil, som vi gør i Danmark
Volvo V70 er svenskernes foretrukne køretøj. Svenskere bruger omkring dobbelt så mange penge på deres nye bil, som vi gør i Danmark


Statens gennemsnitlige indkomst fra registreringsafgift og moms på de ti mest solgte biler i Danmark og Sverige bidrager nogenlunde lige meget til statskassen. Det viser en lille analyse, som er foretaget af FDMs forbrugerøkonom Allan Skytte Christensen.

Tager man udgangspunkt i de vejlende udsalgspriser koster de 10 mest solgte biler i Danmark omkring 109.000 kr. i gennemsnit - og med fradrag for forskelligt sikkerhedsudstyr ender ejeren med at betale omkring 48.000 kr. i moms og registringsafgift (Kilde: motorregister.skat.dk).

En svensker betaler i gennemsnit 205.000 kroner for sin nye bil, hvis vi tager udgangspunkt i den svenske top ti, og bruger altså rundt regnet dobbelt så mange penge på sin nye bil end danskeren gør. Når svenskeren køber bil til 205.000 kr. betaler han samtidig cirka 41.000 kr. i moms. - eller blot en smule mindre end danskeren betaler i moms og afgifter.

- Det faktum at svenskerne betaler næsten dobbelt så meget for deres Volvo V70, gør at de i praksis betaler nogenlunde det samme til staten, som vi gør, når vi køber en VW Up. Så man kan sige, at den danske stat ikke får meget ud af den høje danske registreringsafgift for en markant mindre bil, lyder det fra Allan Skytte Christensen.







Analysen er baseret på top-ti i oktober måned sidste år - kilde: FDM og Dansk Brancheanalyse, Bilbranchen 2013





Fiat Panda og VW Up koster begge omkring 90.000 kr. Det er den slags biler, danskerne køber. Og det er der ikke mange afgiftkroner i, mener FDMs forbrugerøkonom Allan Skytte Christensen
Fiat Panda og VW Up koster begge omkring 90.000 kr. Det er den slags biler, danskerne køber. Og det er der ikke mange afgiftkroner i, mener FDMs forbrugerøkonom Allan Skytte Christensen


kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen