Store biler må ikke have farver

Sorte og grå biler står for over halvdelen af salget i Danmark. Hvilken farve foretrækker du?

Der er købere til en rød Mercedes E-klasse. Men den tager længere tid at sælge, mener brugtbilanalytiker
Der er købere til en rød Mercedes E-klasse. Men den tager længere tid at sælge, mener brugtbilanalytiker

Grå i grå. Grå lak er klart den foretrukne blandt alle mulige øvrige farver. Sidste år blev der indregistreret 54.126 grå biler i Danmark svarende til 29 procent af de indregistrede, nye biler. Anden- og tredjepladserne i statistikkerne, som De Danske Bil Importører har pillet ud af statistikkerne til os, indtages af de sorte og hvide biler, som lå på henholdsvis 24 og 21 procent af sidste års nye biler.

Fra de hvide biler er der et stort spring ned til fjerdepladsen, som indtages af de røde biler med knap 8 procent andel tæt forfulgt af blå og brune biler. De øvrige farver kan opgøres i promiller med gul som den femtemindst populære farve med 8 promilles markedsandel. Orange kommer på sidstepladsen blandt de kendte farver. Sidste år blev der indregistreret 233 orange biler. 4,2 procent angives som ukendt - dvs. at farven ikke er opgivet.

Tallene er interessante fordi de fortæller en del om vores bilkultur: Vi køber biler, som vi føler os sikre på, at vi kan komme af med, siger Niels Grøftehauge, der er senior-analytiker i vurderingsportalen bilpriser.dk.

Seneste nyt:

Bilklub manipulerede afstemning

Niels Grøftehauge fortæller, at farven ikke nødvendigvis har noget at sige for salgsprisen.

- Der skal f.eks. nok være købere til en rød BMW 5-serie, men de er meget færre og salget vil tage længere tid, lyder vurderingen fra Niels Grøftehauge, der selv har en fortid som bilsælger.

Til gengæld må små biler godt være røde - hvor grænsen går er svært at udtale sig om.

Fotovogne på gule plader på gaden

- Den nye Renault Clio er f.eks. populær i mørkerød metallic, og det er en ikke decideret lille bil, siger senior-analytikeren til Ekstra Bladet.





I Tyskland er tendensen i retning af 'farveløse' biler lignende, men der er forskelle: 28,4 procent af tyskerne foretrækker sorte biler. 27,9 procent købte grå biler. Men sjovt nok var grå tidligere den foretrukne bilfarve og har i mange år stået for omkring 30 procent af salget. På tredjepladsen har tyskerne hvid som danskerne (i 2006 var det blot 2 procent af bilerne). Ifølge en analyse er begrundelsen for valget af de sorte, grå og hvide biler, at folk er bange for ikke at kunne komme af med bilen.